# ID: svediakorp-per177
# author: 
# authorBorn: 
# pseudonym: 
# translator: 
# title: Dagny
# subtitle: 
# originalTitle: 
# manuscriptDate: 
# originDate: 
# retrieveDate: 2020-03-19
# sourceDescription: Retrieved from Språkbanken's collection 'Dagny', a periodical targeted at women.
# genre: periodical
# subgenre: women, society
# location: 
# language: sv
# languageVariety: 
# codeswitching: 
# originalLanguage: 
# manuscript: 
# manuscriptChapter: 
# manuscriptPages: 
# printer: 
# printedVolume: 
# printedIssue: 
# printedPages: 
# printedDate: 1899
# editor: 
# publisher: 
# digitisationMethod: 
# transcriptionPrinciples: 
# transcriber: 
# retrievedFrom: Språkbanken (https://spraakbanken.gu.se/)
# retrieveFormat: XML
# annotation: tokens, lemma, POS, morphology, syntax
# annotationMethod: automatic
# words: 10,186
# sentences: 570
# sentenceOrder: original
# URL: https://spraakbanken.gu.se/resurser/ub-kvt-dagny
# cite: 
# availability: CC-BY attribution (https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/)


- - - - -.
.
-.
snaraste till by&amp;,.
- &amp; - - - - - - - 54 Droftningatan, 1 tr., insinda &amp; s- I Haft.
2 1899 DAGNY LITTERARA SOCIALA OCH INTRESSEN UTCIFVEN AP ORQAN FOR, FREDRIKA-BREMER-FORRUNDET, F ~ R E N I N G E N F O R VALGORENHETENS ORDNANDE O C H FORENINGEN H A N D A R B E T E T S VANNER INNEHALL: GINA KROG:.
Icvindesagen i Norge.
I. S-D: Birgittas hus.
Litteratur: L.
D.: Dofia Ysabel af Mathilda Malling.
- Det frjinimande landet af Jane Gernandt-Claine.
- K.
J.: Tattaren och hon af Andrea Butenschon.
I).
R.: Den kvinlign kladedrakten.
Utgifven.
af Draktreforinforeningen.
- E.
B.: Kvinnorna och fredssaken.
Foreningsmeddelanden.
E \ B~IA~.
Solidt.
tidsenligt LifFhsilkringsbolag.
6msesidighetspdnoi - Svensk dldlighet.
~vinl~~~~~~; ~;;;;;;;; ytagasg \ 8BBGI] I]]
R=-4+++++++++++++++++4+++++hr ' +r ' ++++ U 5 n Stbrsta lager af 3 il H a n d d u k a ~ Hollands.
, Mada polam, Pique, Broderier &amp; Spetsar.
i Btureplan.
B 4 Lakans- ~ u och ~ ~rng %ttsl&amp;fter, t y g - e x, Specialit&amp;: Damutstyrslar, 3 f hvilka fijrfiirdigas B egen Syntelicr oah levemras fnllt fitrrliga.
n~firlrln och triittade.
och Strykinrgttning jemtc Lbpxmgcl.
3 Egen T~iitt- K.
M. LUNDBERG, Laderplastik.
Alla s l a g s verktyg f o r 1 8 d &amp; ~ l a s t i k s g l j a s b i?
, l i g a s t hos PER FROM, Stockholm, S6 M a s t e r l s r t c m u e l m g a t a n B6.
Hvejenjska Skodon tillverkas for Herrar, Darner och Barn,.
u OHS.!
Pris1) eliinta af nriikt-l: efo1 !ilfiire1iinge11.
Skodon tillverkas afven e f t e r modern fason.
Allt arbolo r~tfiires noggr: lant oc.11 nf ' blistrr 11: ntcri: 11.
Reparationer verkstallas val och p i bestamd utlofvad tid.
P.
G U S T.
P E T T E R S S O N, 52 Drottningaatai?
52. af j l l e och bon-tnll.
Linnegani af Al~neti: li, ?s: ill fa111 ikspris, h ' o ~ t ~ y ~ n ~ a i r i.
Viit ' skp- JIattvaq~!
Crbwfiirgadt Fishjinrlr till (;: u.tliur:.
: I.
' i-: &lt;rc~c !skul) s~~: r~i, dar m.
111 .. allt till liigstn: wiser AXEL HINDERSONS Garnbod, H i i t m ~ g e t 113.
StoekI~ol~rz.
Xorgon- och a f t o n - t i d n i n g.
fijr Ar B ... ... 16: - llnlft iir 8: - a 23 iuharrd I: 50 for kvsrtsl B fiir i r .U ...... 10: - 11; tIft: ir 6: - fiir liv: trld 3: - a n~tinad 1: - A Fredrika-Bremer-F8rbundets byra, Stockholm, 6 G Drottninggatan, finnas anmiilda kvinliga arhetssokande slisoni: lektionsgifvare i olika iimnen, srenskn och utliindska liirarinnor fiir lierii ock skolor, kontors- och skrif- bitraden, bonner, husfiirestindwinilor, siillukap och hitriiilen i hem, fiirc- Mserskor, gymunster, sjukskiiterskor in.
fl.
F or kapit alister, sarskildt fruntimmer, llar det lange varit ett onskningsmll att kunna ofverlamna vhrden af sina vardepapper och skotseln af sina affarer i t nhgon person eller institution, som rned absolr~t sakerllet forenade pnnktligliet och noggrannhet i utforandet af det anfortrodda uppdraget afvensom prisbillighet.
En skdan institution ar Stockholms Enslrilda Banks Nbtariatafdelning.
.
(U z z a N~ygatan - 27, expeditionsfid 10-4), son?
under garanti af Stockl~olms EnskiIda Bank htager sig vlrd och forvaltning af enskilda personers ocli kassors vardepapper.
Exem pel 1.
Om en person hos Notariatafdelningen deponerar obligationer, inkasserar Notariatafdelningen vid forfallotiderna kupon- ger ocli tillhai~dalilller deponenten influtna medel.
Vidare efterser Notariatafdelningen ntlottningar af obligationer och underrattar depo- nenten i god tid, ifall en denne tillllorig .obligation blifvit utlottad, samt lamnar forslag till ny placering af det ledigblifna kapitalet.
Exempel 2.
Om inteckningar deponeras 110s Notariatafdelningen, nnderrattar Notariatafdelningen galdeiiaren darom att rantorna 5 in- teckningarna sltola till afdelningen inbetalas, livarefter de medel, som hflyta, till deponenten redovisas.
Vidare tillser Notariatafdelningen att inteckningarne.
blifva i vederborlig tid fornyade.
Om en bosifdel.
liingen deponerad inteckning genom underliten fonlyelse sknlle forfalla, ersatter Stockhol~ns Enskilda Bank darigenom uppkomrnen skada.
$6rv&amp;ringsrtfgift:.
50 ore for i r pr 1,000 kronor a£ deposi- tionens varde, dock ej under tv8 kronor.
Denna Barntidning, so ' m hela Bret utkominer rned ett 8 4 - digt nummer hvarje veeka, a r rikligen forsedd rned fina, vaekra illustrationer oclz tryckt pii godt pa per samt saljes till s&amp; billigt pris, att den k a n t&amp;fla rned alla a n i r a Barntidningar i Sverige.
Hvad innehhllet betraffar vill den vara frisk, ungdomlig och intres- sant men p&amp; samma gkng kristligt allvarlig och liirorilr.
Barnens van har f. n. Ofver 39,000 prenumeranter, llvilket torde visa,.
att tidningen kix omtyckt.
..
Priset 5ir $ posten 1: 25, postarfvodet diiri inberaknadt.
Hos Fosterlandsstiftelsens Forlagsexpedition, Stockholm, ar priset for 6-9 ex. 1 kr.
pr e x, for 10-24 ex. 75 ore samt for 25 ex. och dgrofver endast 60 are far he1 iirgbg, 52 n: r.
BARNENS TIDNING, rned stora och utsokt fina illustrationer utkommer fortfarande rned stort, 8-sidigf nummer tv&amp; ghnger i mhnaden.
Tidningen kommer att inhbhMla: korta andliga uppsatser, bertlttelser mis- sionsmeddelanden, bibelfrhgor, prisuppgifter rned premier m. m. och kostar hos F~sterlands-Stiftelsens F6rlags-Exp.
Stockholm, endast 1 krona far helt ilr, d$ minst tjugo ex. tagas under en adress, hvarjlmte hvart 11: h ex. liinlnas gratis.
.
Tagas minst 5 ex. under en adreszl, +r priset 1: 50 och hvart.
6: te ex. gratis.
PcE posten ar priset 1: SO, postalfoodet inberdiknadt.
Shsom gratisbilaga foljer den prydliga och innehiillsrika Julkarfven.
De tidningar, som fr&amp;n forlagsexpeditionen direkt bestallas, slndas un3er korsband och utan nQgon vidare kostnad for rekvirenten.
Stockholm i december 1898. '
Fosferlands-Stiftelsens Forlags-Expedition.
ug.
Magnusson STBCKH (Etablerad 1860.)
ror 5, egen fabrik eonfeetionwade artiklar, in- riittad efter utlandskt miinster, erbjuder ett P~orneaaad- och fMl %~kc~p~.Bc E kddaaingaq, latgtigc sda KjsEa~~ Bet+, Bid-, YeEociped- o. Gymazocs %ilccE.l * c " ikm t e q Jforgo9zrocka~ och Ehdea+b&amp;dng~ m. m.
Kvindesagen i Norge. ")
Norge, Norge!
blidt ells ' I m ~ c l t, Du el- vort Du er fre~ ?zticZew l a d.
Det er de begeistrede oiebliklzes sang.
- Men naar sangen er stilnet, og tanken kominer, saa kan ordene vende sig, saa det blir .ti1 sporsmaal - og det lzan lyde i vort indre, er du fremti- dens land?
- Og svaret vil ' da lyde forskjelligt.
Og i de t e n - kendes sind vil mangt et)) ifald)) og)) hvis)) og ~dersom)) dukke frem.
Men hos dem, son1 har evne ti1 at troy iklse bare i festens syngende stemning, men ogsaa naar tanlzen stille har gjort sin gjerning kan svaret lyde, ja du er freptidens land, ifald du blir vort, og dn skal bli vort.
J e g horer ti1 de troende.
J e g svarer, blir du saasandt vort, kvindernes land, ikl5e bare mmndenes land, men h i n d e r s og maends land - ria er du fremtidens land --- og dzc ska.1 bli vort.
Frein- tidens land, det er frjhedens og fredens, retsindets, retfzerdighedens, menneskekj=rlighedens.
Det land med den solskinnede strand, som maend og lzvinder drommer om - mest kvinder.
For tzenkende norske kvinder skal der s t ~ r k tro ti1 a t se vort land som fremtidens.
For Norge har, mener jeg, v m e t saa udeluklrende maendenes.
Vort ha; det slet ik1ze vaeret.
Der har vaeret pegt paa at norske og i det hele uordislze kvinder nijd mere nafhaengighed og ret i lengst forsvundne tider end kvinder i andre Bedningeland, men ilcke va.r de maal, sorn da toges sigte paa nogeh for kvinder a t drages op til, ikke var det frihedens og fredens og lzjaerlighedens. ")
Ofvanstiiende iclre forr publicerade artikel, ursp~ungligen ett foredrag hall et vid kvinnokonferensen i Stockholm i September 1897, har fiirfattarinnan, med iakttagande af en och annan obetydlig andring, vvi- villigt st&amp;llt till v %rt forfogande.
Og i kristne tider - ak frihedens sand blev rendt om ti1 trzeldom og dod for kvinderne.
Og paa norske kl-inders nalcke laa aaget urorligt.
Lsngere end paa andres.
Ti hru: havt og har eudnu et vielsesritual, sorn betegner meget.
Det svenske skal r e r e helt anderledes.
Ja, sammenlign bare Norge og Sverige.
Srerige har allerede, omkring midten af vort aarhnndrede en krindebevzegelse i moderne forstand med bevidste og samlede krav, mens i Korge kun en enkelt kvinderost ly der over murene.
Men saa var det dog i dette aarhundredes begyndelse, nt fri- hedens straaler begyndte at opt6 vor frosne jord og dermed for- berede vor sag.
Jeg horer ikke ti1 dem, sorn ser ror frigjorelse som et mad den politiske.
Det er efter min mening et hoist orerfladisk s p y sorn t. ex. ser kvindesagens aner i den franske revolntion, eller sorn ser den blot og bart som et led af den socialekonomiske sag, sorn et slags underbrug af den.
Altfor materiel og udvendig er den betragtning.
Fundamental er vor sag, og dens rodder gaar dybere end de andres.
31en det er saa, at ti1 dens vext og udfoldelse kraeves forudszetninger i lan- dene - en vis grad af borgerfrihed og humanitet krzeves der.
Og saa skede det, at den vaarvind, sorn blzeste over vort land forte ogsaa et og andet fro med, som spired og fzested rod os ti1 gavn.
- En og anden ny lov bar det humanere praeg og viste tendens ti1 at ove retfzerdighed mod kvinder.
Jeg naevner saaledes loven af 1854 om lige arveret for bror og siister.
Men den rost, sorn 1od over murene, det var Camilla Colletts.
Det var ikke fra forst af lovgivning hun talte om.
Det var folel- sens sag, hjertets sag, den kvindelige folelses sag hun talte.
Og vi velsigner hendes minde, fordi hun stod der alene i smerte og strid og talte dens sag.
Vor norske kvindesag er den yngste i Nordsn, men kanske har den i vuggegave faaet det dybeste sind, en etisk underbund, er blevet saa personlig, saa kvindelig praget.
Hun saa, at mens kvinderne henvistes bare till folelsen sorn det eneste, blev denne folelse traadt ned i smudset, forrredet, lemlaestet, kvalt.
Retten til at elske, ikke efter maends vis, ikke efter almen opskrift, men efter sin sjaels lov og bud - det vax forske fordring fra kvindesagen i Norge, forste raab f r s de stummes leir.
Der er en anden ensom staerkt praget skikkelse i vor sags historie.
Det er Aasta Hansteen.
Omtrent 20 aar efter Camilla Collett traadte hun frem.
Det religiose var for hende lifsnervei i
33 vor sag.
Fra hende kom forst fordringen: Giv os ret ti1 at troy ikke sorn de hovmodige kirkemzend siger, men sorn det guddomme- lige taler i vor aand, ' at vi skal tro.
Ret ti1 at elske med vor egen kjaerlighed, ret .ti1 at tro med vor egen troy ret for folelsen, jay ja, - mente de kvinder af en yngre slegt, sorn derpaa traadte hem.
Og ret ti1 at tsenlce vore egne .tanker, men ret ti1 mere, ret ti1 at udvikle vore evner, til-at vzelge vort arbeide, ti1 at deltage i samfundsarbeidet, og vort losen blev retfcerdig7ted.
Fra det individuelle var vi kommet ti1 samfundssporsmaalet.
Og vi saa, vi maa laa bevidsthederne vakt, og kvind6rne selv maa samle sig og arbeide for sig selv og paa sig sdv.
Og helt natur- ligt, kom da det hele kvindesagsprogram frem i vore krav: Krav pna alle l ~ r e a n s t a l t e r og arbeidsveie aabnet, krav paa myndighed og eiendom ogsaa for gift kvinde samrne 16n for det samme arbeide sorn m m d og med krav paa stemmeret for kvinder i kommune og stat.
Dette blev vore arbeidsmaal, sorn mzend og kvinder skulde alle disse maal blev dog i enkelte kvin- arbeide sammen paa.
ders sind staaende sorn medler - ideelt seet sorn medler.
Bag vore praktiske krav laa den inening: Norske kvinder man vzekkes ti1 selvstzendighedens zeresfolelse.
- Som for nationer, ssa for individer, som for msend, saa f o r kvinder.
Det er det det forst og fremst gjselder.
Det er roden ti1 alt godt.
At Henrik Ibsen blev paavirket af Camilla Colletts arbeider og ikke blot hans digtning men den hele literatur, bevidst eller ubevidst bar frem kvindernes sag i SO aarene.
Dette tror jeg er kjendt ogsaa udenfor vort lands g r m s e r.
Det faenged i sindene.
Havde det vzeret morkt over vort lands lcvindeverden, saa saa det ud sorn om lyset skulde bli desto mere stradende.
Mens flere re- former stod .pas dagsordenen i stortinget hasted publikum sig over diskussionen.
Der var da ' modstand naturligvis, bitter modstand, latter, haan men liv, liv saa det suste i ' luften.
Det siger sig selv, at den ild, som braendte med saadan heftig- hed snart maatte lsegge sig.
Vi mzerked, at det havde vaeret halm og ho og rusk meget af det sorn brzendte, mode havde det for en del vaeret at befatte sig med kvindesagen.
Men saa var der n u " ogsaa sedlere ting med, metaller, som ilden lutred og hserded, og ilden den er vedblevet at brzende bare stillere og klarere og skal J.
og en. '
34 C med guds hjaelp braende, ti1 landet er vort.
Og ogsaa fra den larmende begeistringstid har manget ord saenket sig i sindene, dybt og inderligt.
I vort land har vi losere former, ruindre sammenh~ngende tradition, mindre kompakte og mere spaltede lag end de fleste steder - saa ufuldfart, om man vil mangelfuldt dette er i almindelig kul- turel henseende - saa danner det ikke de sletteste betingelser for nye tankers optagelse.
Og ofte, hvor en mindst aner det, trzeffer en paa steder, hvor tankerne i a1 stilhed har fsestet rod.
Men spredt og isoleret er det, og her traeffer vi paa vanskelig- hederne.
Vi har ilike let for at slutte os sammen i rort land, r i har saa individualistiske tendenser.
At enighed ikke er Tor sag, det viser desvaerre vort offentlige lir.
T i foler som vort lands natur igjen her.
Fjeldene er saa bratte, fjordbundene og ddene saa dybe og gjemte, fjeldvidderne saa endelose med bare et hus her og der, hvor menneskeoine ser ud - eller en liden klynge med huse.
Samling i stor stil vil det vist ' ta lang tid for krinderne i vort land at laere.
Mange intelligent0 og selvstcendige kvinder, som er enig med os, a p e s det er saa inderlig nok, naar de i a1 stilhed gir os sin medfolelse og sin velsignelse.
De har ikke faat tag i ansvaret og skaden ved ikke at slutte sig sammen med 0s.
De foler bare ansvaret ved at gjore det.
De er rzed wnvnet, de foler ikke den moralske betydning af navnet, flaget, fanen, spn- bolet, den loftelse der er i at haere det, lide for det, y e r e stolt af det.
Paa andre felter .. ser man nok vore kvinder kan organisere sig, som f. ex. i afholdssagen.
Men ti1 at faa rigtig kraft i vor sag, der er saa- dyb og omfattende og har saa stor en intelligens- side - ti1 det skulde der et stort organisatorisk talent, og et saa- dant er desvsrre endnu ikke opstaat blandt 0s.
Ikke saa at forstaa, at vi ikke bar foreninger, som liar ud- fort meget og udmerket arbeide, men de faar ikke den tilslutning de shulde ha.
Norsk kvindesagsforening blev stiftet i 1884.
ELr bankdirektor H. E. Berner skyldes det mest, at den kom istand.
Xange krinder og maend stod som indbydere.
I begyndelsen samlede dens moder mange interesserede.
Saa stilnede det.
Ogsaa red forskjellige anledninger senere udover har man med liv og interesse sluttet sig om dens moder eller representanter f. ex. ved protester mod teolo-
gerne, naar de er kommet med nltfor haarreisende udtalelser om kvinderne, naar sade1ighedssporsmaa.l har varet fremme, naar op- rorende handlinger mod kvinder har vakt indignation, i det hele, naar de store folelser har varet oppe - da har man i rnasse samlet sig om den, men ti1 hverdags blir den modt med adskillig lun- lcenhed, den faar ikke den stotte den fortjener, ikke den sociale og langtfra den elcono~iske stotte, kapitden er desverre svart lidet representeret.
Ti1 trods for detta udfijrer forellingen s q d e l e s meget godt og nyttigt.
Betydeligst er maaske dens rolle som midler mellem kvin- derne - og lovgivere, institutioner og autoriteter.
I de par sidste aar har,,den faaet et mere pralrtisk og predagogisk tilsnit, hvad der hilses med glzede af flere, mens det kritiseres af andre, idet de fryg- ter de storre programsager skal forsij~nnles og interesserne fordele sig for meget.
I h n det ene gjores og det andet icke forsommes er det bra - skade kan det forst, hvis man slaar ind paa afsla- gets og kompromissernes vei, og det har man ikke gjort.
Det er en ganske overordentlig omforming i meninger og an- skuelser, soln Bar fnndet sted, siden lrvindesagen traadte frem i dagen i vort land.
Jeg har i ti aar redigeret det norake tidskrift for kvindernes sag, &gt;&gt;Nylz-ende~.
Og naar jeg .tar frem de forste hefter og sammenligner med nu faar jeg syn for sagn: Der kjsm- pede vi mod den legaliserede prostitution, en tid efter er den op- hanet, der taler en enlcelt stemine for tvnngent borgerligt zegteskab - en meget Bjattersk fordrinp deagang, nu taler en betydelig mi- noritet blandt geistligheden selv for den.
Der angrebes vielses- ritualet - ogsaa lzj~tteri.
Nu har en af vor kirkes biskoper selv redigeret et ritual i human aand og sendt kolleger ti1 betxmkning.
Der skrev man om en naturligere dragt -- absnrditet - nu finder tanken tilslutning rundt omkring i landet og saaledes videre paa en mangde omraader.
Ser man hen ti1 reformerne i lovgivningen ti1 bedste for kvin- der, er det heller ikke lidt.
Jeg nwvner her i farten nniversitetet aabnet, loven om myndighed for gift lrvinde og anledning ti1 op- rettelse af ~ g t e p a g t m. m. Evinder medlemmer af skolestyre, kvin- der sorn retsvidner, lov om born fodt ndenfor zegteskab og deres niors retstilling,, lov om underholdningsbidrag fm barnefaderen m. m.
- I hensoende ti1 ' at dygtiggjbre kvinderne i det aibeide, hvari de mindst eller slet ikke behover at konkurere lned mandene, san er man gjennem oprettelse af skolekjokkener lroinmet godt ivei. '
Derimod er der ikke gjort meget for at sprede undervisning i barne- stel udover landet.
Og betegnende er det, at trods aarhundreders deklamationer om kvindens kald, saa er der ikke sorget betryggende nok for fodende kvinder, idet vi har en i mange distrikter daar- lig situeret og lonnet jordmorstand.
I aar har dog stortinget efter mange klager baade fra Kvizldesagsforeningen og ~Nylsnde)) og andre fundet det fornodent at bevilge en storre sum ti1 hjaelp, indtil deres kaar kan bedres.
Det ser ud til, at det er de slemme kvindesagskvinder, som har saa daarligt ord paa sig for at lede saa mange bort fra kvindens besternmelse, som maa ta sig af baade bestemmelsen og kaldet.
Tendensen hos vore lovgivere er efter min mening ikke fuldt saa gunstig for os i de to tre sidste aar.
Xange indrommelser i det smaa ganske vist, isser naar vi minder lidt flittig om vor til- vzerelse - men i de storre principsporsmaal, der er man blevet bange for kvinderne, saerdeles bange for konsekvenserne.
Og der er da en sag, som kvindesagsvenner ~ e r d e n over szetter hoit paa sit program og mer og mer har lzert betydningen af, men som vi i Norge ganske specielt intresserer os for, fordi vi ser, at det er det storste og bedste middel ti1 at gjore landet ti1 vort.
Det er stemmeret.
Politisk og kommunalt.
Og her har vi endnu intet opnaaet.
Og vi ser, at forend vi har faaet den, krrn vi paa ingen maade vsere trygge for det vi har vundet eller kommer ti1 at vinde.
En reaktion kan komme og splitte for alle vinde.
Naar vi ser hvad roue politiken spiller i vort land, naar ri red, hvad magt der er samlet i stortingets sal, naar vi horer, hvor de racl- gere, som staar bag har indflydelse, da finder vi det ligefrem uhygge- ligt, at der ikke er kvinder blandt vselgerne.
Men ved sidste behandling i Stortinget, saa det nd, som vi var langer fra at naa vort mad end for.
Hvad er det da, som i det sidste har vendt politikernes hjerter fra os?
- Jeg tror det vaesentlig er det brzendende forsvarssporsmaal.
Rustninger, rust- ninger er losenet blevet.
Kxrinder har jo ikke modsat ssig.
Tvert- imod, de har sogt at opfylde sin borgerpligt ved at oprette sanitets- foreninger med udmerket program rundt omkring i landet.
Nen det siger sig selv, at naar krigsforestillinger fylder fantasien, soger man uvilkaarlig ikke ti1 kvinder som sine naermeste forbundsfder.
Porovrigt er man kommet ti1 at gi kvinder stemmeret pas et felt.
Jeg siger konzmet til, for det gik vist lidt ureflektert for sig.
llolge brsendevinslovgivningen har alle mand og kvinder over 25
37 aar at afgive stemme om braendevinssamlagenes nedl~ggelse eller be- staaen.
E n meget demokratisk og en meget fdke_opdragende ma- novre er det.
Men .da kvinderne har vaeret mere ivrig end man onsker det, for samlagenes nedl~ggelse har det, paastaar man, vakt reaktion mod kvinders stemmeret i det hele.
(Forts.) Giqaa Xrog.
Birgittas hus.
Det ar i solnedghgen en vacker dag i Rok.
Det ar tiden for Ave Maria, och alla kyrkor st&amp; oppna.
oppet iir ocksii det lilla kapell i hornet af piazza Farnese, som magnetiskt drager den svenske vandrarens blick fr&amp;n allt lockande i omgifningen - fr&amp;n torgets ofverfloda.nde antika brunnskar och sjalfva det stolta a£ Michel- Angelos snille praglade renassanspalatset snedt emot.
LBngt innan palazzo Farnese borjat byggas, under medeltidens sista khundraden, visste hvarje svensk klosterbroder eller djakne eller pilgrim i Rom att han .i hornhuset darborta, son1 nq ofverglanses a£ sin maktiga granne, skulle finna ett stycke af hemlandet.
Det var den fristad, som bewdran for den storn sierskan fr8n norden oppnat for hennes landsmh och dar den fattigaste kunde riikna pS en badd, en dryck vin och ett stycke brod.
Och annu, fast det sedan 350 Br ej langre iir i hennes kiitterska landsmans hiinder, b8r huset vid piazza Far- nese herYnes namn och talar till den eviga staden om hennes land; annu har det dragningskraft for en svensk.
LBt oss trada in genorn gderporten till domus Sancta Brigidse)).
Inne i det lilla kapellet r8der halfskymning; blott altaret i fonden stralar af ljus vid ljus, en he1 pyramid af ljus.
Framfor det kniiboja tv&amp; nunnor i svarta dok, or-orliga solv bildstoder.
Och utan uppeha, sakta och sofvande som sorlet frdn ett rinnande vat- ten fylla messans toner det halfskumlva rummet, frammumlade af en osynlig nunnekor, af roster, som komma, man vet ej hvarif18n.
Nunnorna tillhora den klosterstiftelse, som nu innehar Birgittas hus.
Deras abbedissa, madr re E d v i g e ~, en rik polsk grefvinna, har inkopt det for att h&amp;, sedan hou dragit sig til1bak.a fr&amp;n varlden, Bgna ilterstoden af sitt lif Bt fronlma verk.
Det iir hennes rike-))
domar, som glansa i kapellets marmorpilastrar, mblningar och gyllne prakt.
~n storre kostnad har hon dock, i sitt religiosa nit, nedlagt pH restaureringen af de rum i byggningens inre, som enligt traditionen bebotts af helgonet ooh hennes dotter.
PB hvad satt dessa en trappa up11 belagna rum st8 i forbin- delse med kapellet hor till klostrets hemligheter.
Vanliga dodliga f % tilltrade genom en port frin via Xonserrato, som hiir mynnar ut pA piazza Farnese.
Den gamla port \ - akterskan tveknr dock nu; rnmmen visas i allmanhet ej vid denna tid, medan nunnorne sjunga Ave Maria.
DA uppenbarar sig i den smala forstugan en st&amp;tlig monsignore, klostrets beskyddnre, hvars hand portvakterskan riirdnads- fullt kysser, och nn iir fragan snart lost.
I viir egenskap a£ sren- skar slippa vi in, monsignore vissr oss sjiilf upp for trnppan och .oppnar en dorr for oss.
Gripna sf vordnad trada vi in i ett ldgt skumt rum, som lockar tanken tillbaka till langst forsvunna Brhundraden.
Dock, det intrycket varar ej liinge.
Vbr ledsagare vrider pd en knapp, och inredningens hela nyrestaurerade, andaktsforjagmde modernitet frain- trader i glansen af det elektriska ljuset.
Till hoger om det rum, hvari vi forst intrtidt, ligger ndgra trappsteg lagre Birgittas kam- mare, dar den stenhiill, som enligt sagnen tjanat heme till b o d, forvaras som en helig relik.
Kammaren till vanster ar hennes dot- ters, den heliga Kat arinas, a€ sydlandingens fantasi onlskapad till en drottning a€ det aflagsna snijlandet.
Till denna komplex ansluter sig ett litet .srnalt, niigot hogre liggande galleri, frfin h d k e t man kan blicka ned i den lilla kyrkan.
RAda kamrarna aro inredda till kapell och dekorerade med moderna fresker, framstiillande tilldragelser ur helgonens lif; sB ser man t. ex. Birgittas dotter hejda en ofrer- sviimning, som hotar den stadsdel ej l h g t frhn Tibern, dlr hennes hus Zir belageb.
Altaret i Katarinas kammare omsluter ndgra dyr- bara reliker.
Allt ar fint och vhrdadt, hlllet i mjuka, diimpade farger, en rik dams religiosn leksak, sedan hon trottnat vid andra.
Sbdant var Atminstone det intryclr jag fick af det hela.
X&amp; Madre Edvige forlita mig, om jag gor heme oratt.
Men trots boiseringar och forgyllning, moderna fresker och .elektrjskt ljus kvarstAr dock langst in det fiirsta intrycket af etlder- domlighet.
Trappstegen mellan kamrama, de ldga bjalktaken, niigot, .jag vet ej hvad, i anordningen verkar annu medeltid.
Xan nastan vantar att se sierskans befallande skepnad formorka diirroppningen, each den valmenta utsmyckningen af de murar, som bevittnat sB '
.- m h g a sjdilsstrider, sB llgande hanforelse, falla sonder for hennes blickar.
, Af sliit gaming, odmjukt och starktw - sB var det ju Sancta Birgittas vilja b \ yggde det hus, s o n &amp; nnq for eftervarlden vittnar om hennes ande.
Med ens stBr for tanlmn den lilla staden i 8stgotabygden, medelpunkten for sierslrans framtidsplaner och.
drommar.
J a g minns Vadstena, som jag s l g det en forsommardag for nQgra Br sedan.
Med fredfullt ~ l d e r d o m l i ~ gatof a och grander 1Bg det och dromde i son- dagsro, spegladt af Vettern, ' denua underbara sj6, som har nBgot af hafvets tjusning.
Bllkyrkan hade just borjat afskndda sig kalk- rappingen och hojde sig i imponerande enkelhet, skuggad af e t t nyutslaget valnotstrad med gnldslcimmer i bladen.
Men hvar ar klostret, som anslot sig till detta harliga)) Birgittas bus?, Ack, tidens vBgor ha forhiiriande brusat fram ofver helgonets stiftelse, ocli den soin i dag vill se de kvarblifna spillrorna, lnsste bereda sig att mota nnblicken af de olyclrliga, soln dar funnit en fristad, de olyckliga, hvillrns f orstlnds ljus a r slaclct.
Det gor ett egendomligt gripande iutryck att vandra i dessa g b g a r och celler, omgifvin af de staclrars fattiga kvinnor, som nu befolkn dem.
Det ar m8lningnr lwnr i ett par af cellerna, och de franlloclra f r l n n8gou af de olyckliga en berattelse on1 hennes sjuka inbillnings syner.
Den gor s&amp; rnycket djnpare verkan i en sRdan orngifning, fBr en anstrykning n-f medeltida mijrker och fantastilr.
Den lyssnaude gripes af bekl8mning; det iir ej liitt att gl6rnma intrycket af ett stidant ' besok.
Vnnitas vanitaturn!
Den stiftelse, som besjalad a.f Birgittas ' ande en g8ng blef till ett centrum for alln tidena andliga intressen och under ~norka Brhundrnden lyste som ett.ljus ofver landet, den sluter nu inom sina murar det djupaste eknde, det morkaste morker.
Neu kanske slrulle Saucta Birgitta, om hon i dag vandrade genom klostrets f o r m refektori~~m, mellan hvars srniirta pelare rader af enkla baddar st&amp;, kanske slculle hon dock ej fihna sina dronlda mu- rar vanhelgade.
Kanske skulle hon hallre ' droja har a?
i de till kspell smyckade kamrarna af heanes hus i Rom.
Tidsformerna oaxla.
En vAr tids Birgitta skulle kunna nedl8gga mera af under- gorande religios tro i arbetet for de lidande och ilyckliga pH jor- den an i alla Nadre Edviges och hennes nunnors reglementerade S - d. andaktsbfningar.
Doiia Ysabel.
Roman af MatkiZda M a l h g. '
Mathilda M d i n g har forhiixats af napoleonssagan, den har blifvit hennes fixa id6 och forhiirskande passion.
P&amp; den uppfor hennes fantasi sina luftiga byggnader, kring den flatar hon sina intriger, frtin den hemtar hon sina ideal.
Och det napoleonska tide- hvaa-fvet .bildar onekligen en stktlig bakgrund for dramatiska effekter, dess personager aro fortraffliga teaterhjaltar, och det gifves viil knappt ndgot historiskt moment, sorn erbjuder ett sii rikt stoff fiir en prakt- full iscensattning sorn detta.
Daraf har ocksi fiirf.
vetat att be- gagna sig, hvad som kunnat Bstadkommas med skickligt anbringade ljuseffekter och en in i alla detaljer monstergill rkgie, ingenting har forsummats.
Vi minnas alla hur vi till att borja lned iifven drogos in i trollringen, den Napoleon, sorn upptradde i forf: s forsta arbete 8En roman om forste konsaln~ forfelade ej sin ratta effekt, den att p i en g b g dorninera och tjusa, och den liva EdmBe, hjaltinnan och offret i karleksdramat, henne alskade vi.
Hur kommer det sig att fortrollningen nu ' ar bruten?
Redan i den andra napoleonsromanen, &gt;&gt;Fru guvernoren af par is^, var for- vandlingen skedd, och nu vid den tredje ar hela sagostamningens illusion borta.
Och and&amp; ar forf.
sjiilf lika varm for sitt amne, hennes beundran for det forsta kejsardomets heroer iir lika glodande, den apparat hon satter i g h g ar ej mindre stltlig, och hennes sprkk finner samma smekande valljud for att tolka den pk en gAng eldiga och smaktande passion, som - om vi fb tro forf.
och hon skall val ha reda p&amp; det - var tidens egentliga sarmiirke.
Men Mathilda Nalling bar som tidsskildrare aldrig haft mHnga trumf pfi hand, och de hon haft har hon for lSinge sedan spelat ut.
Hennes hjaltar fr&amp;n Napoleon sjalf till den minsta af hans generaler aro stora p % slagfdtet och vid rAdsbordet, men annu storre i boudoirelm och balsalongen, att de aro viildiga sorn krigare och statsmiin, det veta vi af historien, delt sidan a£ deras personlighet giir forf.
e j mycket vasen af, hufvudsumman ar att de Siro oemotstthdliga sorn iilskare.
Och kvinnorna?
Josephine, X: me Junot, Dofia Ysabel, hja1- tinnan i den sista romanen, alla svepa de med samma oefterhiirm- liga behag kaschemirs-schalen kring sina charmanta bara axlar och g % till sina kiirleksmoten, bedhande, fortjusande, men utan ett uns af innehkll eller tanke i det med juve !band&amp; prydda, A la grecque friserade hufvudet.
Var det verkligen s i?
Panns det jiimte den liittfardighet och losa moral .som kiinnetecknade tiden icke nggot bredvid, sorn kunde skapa verkliga kvinliga personligheter rned all- var och handlingskraft, fanns ej afven dQ akta kvinlighet och akts
karaktarer?
Vi iiro ofvertygade att s i var.
Nen Mathilda Malling, som pajlat djupet af memoirlitteraturens brunn, har visserliger darur fiskat upg mingen parla och mycket annat vackert som ljlandar och sticker i ogonen, inen hon har grurnlat kdlan och n %gon ren upp- friskande dryck kan hon icke iskanka.
Hon iilskar den kvafvande parfymerade luften i boudoirer A l ' empire eller soin i ~Doiia Psabel)) Spaniens heta orangedoftande, karleksmattade atmosfar, dar kanner hon sig som fisken i sattnet, diir blir.
hennes prosa en dikt till den bevingade gudens Bra, en smiiktande elegi - och det iir hennes.
satt att tolka historien.
I Doiia Ysabel &amp; r den historiska bakgrunden Napoleons span- s k a fiilttig 1808-1810,)) frin Madrids kapitulation till retriitten framfor Torres-Vedrasr.
Junot, NeY, ' Massha passera revy; t. o. m. Napoleon skymtar ett ogonblick som en mete.or, lyser och forsvinner.
Scenforbdringarna aro snabba, maskineriet loper som alltid hos denna forf.
skickligt och latt och g %r aldrig ur sina giingor.
An en ca- stiliansk borg med balkonger och terrasser, dar borgfrun, insvept i- mantilla, s t i r tankfullt lutad mot stenbalustraden, an en spansk slotts- interior med flandriska tapisserier, i n en lagertafla ined bivuakeldar och mileriska soldatgrupper, an en lysande balscen i ett f. d. spanskt kungapnlats, dar spanska sefioritas trbda.dansen ' med franska generaler, ach framfor allt minskensbadade klostertradgirdar lned djup skugga inellan rosensnir och oleanderhii~ka~, den for glodande karleksmoten % ' hafdvunna dekorat ' ionen.
Det forekommer iifven verklig historia i boken for s i vidt samvetsgrannt beskrifna trupprorelser, en del orienterande ortnamn och en d % och dB tiindigen flyktigt verkstalld ofverblick a£ den poli- ' kiska situationen raknas dit.
..
Men, vi uppepa det, ddi ar hvarken den politiska, biografiska .eller etnografiska sidan af historien som fangslat forf.
under de kragna forskningarna i memoirlitteraturen, det erotiska elementet dari ar for henne a och o. De franska soldaternas inkvarteringar eller ockupation af en plats iiro.
liksom enkom beraknade for att inleda karleksintriger; strategiska rorelser, marscher och belagringar itjana samma andamH1,.
befordrandet af motet mellan tvenne alskande, j a hela franska arm&amp; tyckes ha till sin speciella .uppgift att hBlla vakt utanfor den fridlysta klostertradghd, dar Dolia Ysabel och 8ainte-Croix ha sina rendez-vous, och nar den fororattade Bkta man- s e n tar revanche genom att skjuta alskaren en kula genom pannan, sker ocksB detta med hela harms sanktion.
Vidare invecklad ar ej romanen, den ar berattad med dessa fi ord, fast forf.
dartill behoft 300 sidor och fyllt en he1 diger volym.
Det ar emellertid en hogst betydande talang hon besitter denna v h romanskrifvande landsmaninna, som sedan nHgra fH i r frgn det grannland,.
diir hon numera Br bosatt, skickar verk p i verk in i den svenska bokmarknaden.
Vore Dofia Ysabel Mathilda Mallings forsta napoleonsroman, skulle vi kanske bestuckits af den poetiskt bedsande formen och ofversett med det liitta - alltfor liitta - *
innehUet.
Men nu ar den tyvHrr den sista i en riicka liknande alster, man erfar en kiinsla af 6fvermtittnad och infor den kiinslan I;.
D. mister iifven det lackraste sin charme.
Det frtimmande landet.
En novellsamling af Jane Gernnadt-Clabe.
.
Det a.r till ett frammande land, ett land badadt sf tropikenas sol, ett fargglodande, doftmattadt land, dit man fores vid den talnng- fulla forfattarinnans hand.
Och ej blott naturen ter sig friimmande, hela lifvet, de manskliga kanslorna och lidelserna verka pZC en nordbo sorn en forskningsfiird i en okand varld, men en viirld full af det oupptacktas tjusning och hela friskheten af obraten mark.
Xed en vaken .blick for det karakteristiska hos det land och folk, dit odet for ett flylrtigt ogonblick fort forf.
pB hennes vandringar, forenar hon en siillsynt gHfw att i sitt eget kalla hemlands sprik finna uttrycksmedel for a t t Atergifva den varma sydliindska stiimningen.
Det hvilar ocksB ofver de olika bilder f r h det frammande landet, som hon frammanat, nigonting exotiskt drommande, for hvars troll- makt man icke kan viirja sig och fiir h ~ i l k e n man glomlner det oftzl bizarra och nlgot konstlade i formelma.
De olika partiernn i frn Claines novellsamling sin&amp;lta ocksi garna tillsammans i minnet till en enda tafla, d8r figurer och bckning forsvinna, dar farg och luft a r allt.
Tag endast det lilla stycket, Vid P a d s och T ' irginies gra; f&gt;), det sista i samlingen, det till omfinget obetydligaste och minst novell- artade af dem alla.
Med nBgra latta drag skapar fiirf.
hiir en idyll.
a€ en idyll, gor an en gdng till en rerklighet Bernardin de Saint- Pierres halft forgatncl, saga om de bdda iilskande, hvilkas diktade v&amp;ld forlagts till on Dhuritius och till hvilkas fingerade graf annu tusentals sympatiserande framlingar vallfiirda.
Forf.
har ocksii bevokt den romantiska platsen och skildrar den med detta halfva smii- leende, hvarmed man berattar en saga, som man inte tror p % men infor hvars tradition man bojer sig.
Men det 61. ej hvad som sages om Paul och Yirginie och det sammanhang deras sentimentala historia iiger med den tropiske on Nauritius, som ger farg Bt skildringen och komrner denna att fram- st&amp; som en sammanfattning af den kanslostiimning, som besjdat forf.
vid skapandet af hennes bilder f r h sodern.
Xej, det ar med en nordbos ogon hon betraktar den underliga naturen dar borta, ocb aldrig har hon - funnit vackrare uttryck iin nar hoa framkastar en parallel mellan denna och vAr egen.
Hon talar om den sekelgamla, vidtberomda tradgirden i Psmple- mousses, dar ph en enda plats sammanforts sjalfva kvintessensen af tropikernas vaxtv&amp;rld.
~ D e t sjuder af hetta, det blossar af farg, men)), sager hon, s t i r det v a c k e r t?
~ Xapyeligen for nordiska ogon.
Ty wfor o s s ~, heter det, * 6r ju skonheten niigot s % helt annat: den sena vhrens bleka och forklarade hiirlighet med dess dagar af *
ljuft 1Hngsatn blomstring, d d jordens s o d a dofter och triidens genom- skinliga lofverk och fBglarnas sproda kvittei.
yacka de lranslor af ' stilla, BterhBllen gladje, af aktsain nalkande beundran, af tBrad, vemodsbraddad innerlighet, hvarmed vi alska vAr natnrs - - -,, Den, sorn en gBng lzant denna skira och forandligade fiigring.
rora vid sitt hjarta, skall h n s k e finna all rilzedom fattig mot de ljnsa vtirniitternas undervarld, dar markerna ligga vida och tysta, fortonande i oandliga drommar)) - - -.
Hur stel synes ej vid jamforelsen tropikernas)) bes jungna.
" vppighet, som de gronmBlade trad, hvilka vi plockade upp ur lek- saksaslcen, niir vi voro barn, och sorn etodo s&amp; oforgatligt styfva.
o ~ h regelbundna p % sina bruna rundlar.
Med ett ljud af hbrdt plaskande vatten eller af metal1 son1 stoter mot metall, rora sig .. palinerna for vinden, men de sjunga icke, de kanna icke de tusende toner af fras och suckan, sorn andas och hviska inne i bjork- dungen.
Sjdfva tystnaden &amp; r en annan - mindre lefvande och mindre djup, - - -.
Si har forf.
i kontrasten lyckats gora sina taflor lefvande, bbde dem med sydlandskt motiv, d&amp;r landskapet med all sin prakt ej &gt;) ager n&amp;gon sja.ls, och dubbelt sB vBr egen nordislra natur med sin)) eviga liingtans skonhetslif)).
Det ar i reserninnen sBdana sorn dessa, hvari vandraren, alltid med en l r ~ l e k s f u l l blipk tillbaka mot den i fjarran blBnande hemlandsstranden, nppr~xllar bild pB bild frBn det rorliga panorama han pB sin fgrd ser skymta forbi, sorn vi sorn sitta hemma mest.
glska att fordjupa oss.
I alla fru Claims taflor frHn sdet friimmande landet B varsnar man visserligen icke den har angifna bakgrunden, men att den finnes dar, ait hemkar- leken ligger sorn en underton i hennes viisen, darom vittna de inner- liga ord, hvarmed hon vetat tolka grnndstamningen i den nordiska naturen, och intryclzet blir s l mycket djupnre, emedan det f8r sorn ett Bterslcen nf glansen frbn den evigt blb himmel soin hvalfver sig L.
D. ofver sPauls och Virginies graf &gt;).
Tattaren och hen af Andrea Butenscliiilz.
De flesta bocker komma nog till under tak och vid lampken.
Men dit hor inte denna boken; den ser ut att ha blifvit skrifven pB landsvagarna i fullt solljus .. Eller, narmare utredt, ar den byggd pb ogonblicksskisser ritade med en blyertspenna p&amp; dacket af en b g a r e eller vi ' d en rast urider en fjallklgttring.
Och alltibland har blyertspennan forvandlats till en pensel, doppad i sol~~edg&amp;ngskolorit ~ c h i luftens alla fiirgnyanser.
E n friluftsbolz sBledes i dubbel be- markelse, och det a r niistan synd, att den mlste lasas inomhus vid denna ilrsens tid.
Civiliserade och ki~ltiver.ade.
individer som forf.
oah jag och mAnga andra sakna i nigon m&amp;n forutsattningar for att utgrunda sammansattningen .hos verkliga tattaresjalar, och det ar kanske just.
diirfor sorn dessa rerka s i lockande och underbarnt.
Den omedel- barhet och vildenaturlighet, sorn ar medveten, a r egentligen litet for mer an den sforsvarslose~ vagabondens pittoreska principloshet.
Blen det hindrar inte, att den dunkelt sorgsna sagnn om tattaren och hans ledsagerska p i landsviigsfarderna fiingslar en sorn en djup och olost gAta och: oppnar minga farleder for ens tankar som en mhgtydig parabel.
Det ar samlingens liingsta stycke och afven det biista, det a£ - forf.
mest ornhuldade.
Kommer s i en serie natursymboliska aforismer och dagboks- sidor,.
och dar &amp; r mAlaren framme ofverallt.
Hvaije atmosfarisk vaxling ar diir jakttagen med konstnarsblick for fargdistinktioner och Atergifven iin i l h g a perioder med ndgot a£ vemod och trduad .. i klangen, an - och det oftare - i korta, tviirskurna satser, sorn skutta dristigt friin den ena tanken till den andra.
Man fdr hora talas sB mycket om farger att man langtar efter att f l se dem och ~ n s k a r, att det hade funnits nggra smH akvarellbitar hiir och d5ir i marginalen sorn %skidningsmaterial for ens otranade milarfantasi.
Minnesrunan ofver Qunnar Berg, den hiidangbngne norske mHlaren, har en g h g varit publicerad i nOrd och bildr, men man laser garna.
om denna nekrolog, ofver hvilken det hvilar s&amp; mycket af Mde foremdlets och forf: s glittrande nordiska kiickhet, att man knappast tanker pH att det ar en for tidigt dod den handlar om.
Kiickhet ar kanske and&amp; ett vilseledande ord, det kan leda tanken p i skamt och uppsluppenhet; men sbdant forekommer inte har.
DB och db en ironi en passant, annsrs ett oforstiilldt allvar, som tar sig uttryck i karfva oih frisks ord, och en melankoli, sorn mindre gor intryck af vekt drommande an a£ tappert buren smiirta.
l&amp;n kvinliga kllidedriikten.
Illustrerad beskrifning.
Utgifven a f Drii ktreformfiireningen.
Krig mot den manskliga kliidedraktens ' afarter och oherdrifter har foi-ts i alla tider och med alla slags rapen och - tyvarr - rued mycket liten framghg.
Att kampa mot modets allharskarmakt har visat sig vara den lonlosaste a£ alla strider, i framsta rummet dB det g&amp;Ut det yttre omholjet, hvarfor d l a pA rationella grunder baserade foretag for bekampandet af modedhskaperna icke v h d t sig mot de skiftande smaklagarna, utan fast mer mot de missrikt- ningar ur hygienisk och praktisk synpunkt sedt, sorn vidlBder kvin- nans och barnens klgdedriikt, i synnerhet den del daraf som utgor dess underlag.
.VAr svenska Driiktreformforening, verksam i vlrt land sedan Sr 1886, har ocks&amp; riktat hela sin strafvan pB genomforande a£ sB- dana forbattringar i kladedriikten, sorn i framsts rummet motsvara
hiilsans och det sunda fornuftets fordringar.
Och tack vare ett energiskt, fortraffligt planlagdt och va1 utfordt arbete har foreningen - lyckats fb sina idker, pA jiimforelsevis kort tidy ej blott spridda, u.tan i vidstrackta kretsar ' praktiskt genomforda. '
Det ' ar genom offent- liga foredrag, utstiillningar af modeller och genorn att 5 handeln in- fora sbdana samt genorn utgifvande af skrifter och broschyrer, sorn foreningen verkat for ' sina andamH1.
E t t nytt prof pL lifaktighet foreligger nu i " ofvanstbende, i hostas utgifna lilln broschyr, dar med stod af mbngArig erfarenhet Foreningen &amp; sk %dliggor i hvad riktning en rationellt genomford reform i vbr kladedrakt btk gb.
Det lilla haftet B 13 sidor innehAller en mangd .beskrifningar p % praktiska och hygieniska ofver- och underklader for barn sanzt underklader for vuxna.
Den afhandlar i fyra, kapit.el det spada bar- nets kl.iider, koltkladerna, skoldr~kt for flickor samt den kvinliga drakten; beskrifningen pB plngg ar Btfoljd af illustrationer, hvar- igenom framstallningen blir siirdeles klar och ' ' lattfattlig.
Principen for det hela ar, enligt forf: s utsago, att istadkomrna en fullt hygie- nisk oc11 praktisk, men pb samma gbng s % vidt mojligt ar, i estetiskt afseende tilltalande drakt.
Draktreformforeningen tyches afven, att doma af foreliggande broschyr, hafva i de flesta fall uppntitt ett godt resultat, om $ifvex?
nHgra sqiure anmarkningar kunm goras, s %som t. ex. angkende det spada barnets klader.
Dar aro namligen tvenne plagg forsedda med dragband i halslinningen, livilket nog ar lampligt vid pla.ggens strykning, men ur andra synpunkter forefaller mindre praktiskt.
SBsom pBpekas pH forsta sidan af broschyren, iir densanma utgifven i iindamA1 att sprida kannedom om Draktreformforeningens modeller, och kunna vi ej annat Bn onska att det lilla hiiftet m %tte blifva kandt i sB vida kretsar som mojligt.
. '
n.
R.
- Kvinnbrna och fredssaken.
- Tsarens fredsmanifest, som ju i alla lander inom.
vida kretsar hiilsats me6 s t i r tillfredss~llelse, synes alldeles sarskildt ha bragt i dagen .kvinnornas sympatier .for fredsidherna.
FrBn mbnga hBll ingb u,nderriittelser, att de opinionsyttringar, hvarmed man i de flesta lander f. n. soker gifva uttryck bt fo1ken.s anslutning till de i mani- festet framstdda tankarna, omfattas med lifligt intresse af kvinnorna och i ett flertal fall haft $itt ursprung.
frQn dem.
Den internationellt organiserade.
= ~ i ~ des u e femme5 pour le dbsarmement international)), som med hufvudsate i Paris raknnr ett mycket stort antal medlemmar i olika lander, har i dqtta afieende '.
utvecklat en sardeles energisk verksamhet och satt sig i spetsen for en internationell namninsamling % uttalnnden, agnade att infor den blifvande stora fredskonferensen stiidja: tsarens initiativ.
&gt;) De tyska kainnomas forbunrlu, representerande 00 foreningar med till- sammans 60,000 medlemmar, har i denna litgad anslutit sig till ~ L i g u e des femmes pour le d6sarmement international., I Holland forbereda kvinnor en storartad demonstration till fijrmdn for freds- saken, sarskildt med hansyn till det af mr.
W. Stead planlagda internationella Sfredskorstiget S.
De eilgelska kvinnoforeningarna, siirskildt)) Women ' s Liberal federation^, ha under november och december anordnat icke lnindre an 00 ~meetings), diir Inan uttalat sig till formtin for tsarens manifest.
I Xorge och Dmntmk ha fnlarna Dikke Moiler och Matilda Bajer satt sig i spetsen fiir tack- adresser till tsaren, hvilka redan ofverliimnats till honoln och i de respektive liinderna undertecknats ined 1,248 och 2,240 kvinnonamn.
HSir i v&amp;rt land iir det Sveriges Kvinliga Predsforening, som i anslt~tning till den a£ ~ L i g u e des femmes pour le dhwmement international, planlagda folkdemonstrationen tagit initiativet till namninsamling % en till nationernas representanter vid den blif- vande fredskonferensen s t a d adress af foljande lydelse:, Pi under- tecknade svenska mSin och kvinnor, som olnfatta de i tsar Xikolaus 11: s fredsmanifesti uttdade principerna, gifva harmed uttryck %t vZir onskan, att konferensen mgtte lyckas Bstadkomma en begrgnsning af de ruinerande och kulturhiimlnande rustningarna, sdvd som en vid- striicktare tilliimpning i mellanfolkligs fijrhillanden af de rattens och riittfardighetens principer, p % hvilka staternas sakerhet och folkens vtilfard bero.
D Denna namninsamling, for hvilken man lyckats insressera siival en stor del af pressen som &amp; tskiUiga mera betydande organisationer, skall vara afslutad till den 1 febr.
1899.
Alla intresserade bora darfor snarast mojligt rekvirera listor skriftligen hos Sveriges Kvin- liga Eredsforenings.
expedition, Stockholm, eller personligen a£ hamta E.
B. sidana Klara N.
Kyrkogata 8, 1 tr., kl. 1-9 e. m. '
Till vice ordf6rande i Fredrika-Bremer-Forbundet efter fru Ellen i l n k a r s v ~ d har valts fru Agda hfontelius.
.
.
&amp;.
Fredrika-Bremer-F8rbundets ~iinssti~endiefonder.
Genom lnndshofdingskan f r n &amp; na R u s b e r g har till Norrbottens l a n s afdelning ofverliimnats 6,069 kr.
8 0 ore, hvadan d e n n a liinsfond n u uppnltt e t t be- lopp af 8,513 kr.
45 ore, och kommer med anledning haraf Nolarbottens fijrsta Fredrika-Bremer-stipendium a t t utdelas Br 1900.
Till Fredrika-Bremer-Fiirbundet insiinda biicker.
F. &amp; G. Beijer: ' Hagens, IYerdert, En kajsares ocle, - Skat?, Evelyli, Mill fijrsta termin i slzolan.
- Dehenkan~, A ' ary H., Hvnd vinclar~le berattade.
Albert ' ~ o n n i e r: Johamsc7i, Hjali~rar, Med Nansen 118 86 " 14 '.
- Leltkarn- raten, 21: a, 22: a bolien.
- Akermzrk, y. W., Ut till lek!
- Mallirzg, Sienhieviecz, EL, Frln Neros.
dagar.
- Tope- Mathildn, Dofin Usabel.
- - - lius, %., Vnlters afventyr.
- Sjogren, Otto, Taflor ur Sveriges historia.
Wicksfront, Victor U t t.
0, En inodern .historin.
- Jnhanz ' A h, Panu.
Stevemon, R.
L., Sjorofvarens testamente.
- Wz ' lkens, M.
R., HHrclt mot - .Falh, H., Gosh Svard- hzrdt - E d e r t, E., Atr sjungas med de ~111 %.
falt och Bitsinan Vlghals.
- Snoflingan.
- Keg /, Ellen, Tankebilder.
A. V. Carlson: L c FZeEve, t l r n j ~, ~~orgjorclncle soner~.
L.
S., Den stora fodelsedagen.
- Ur l i fvet.
- Jul- Fosterla~~dsstiftelsen: - Fricleborg 1899.
- Korn ?it sm ?i fSg !ar 1899.
- L.
S., Bar- nens Rilderbok.
- A ' oos, MathiL ' rl, Lilla l ' rostemor.
- Majlzen berattade.
- Guds angler.
Yolhnnr, A,, Vid Hrssklftet.
-- Under appellrlidet.
- Siedt ' C, E., SEisom Ljusets barn.
- RZLIIC,, 13vardagslif.
- Rosin, .Anna, 131and sippor och blad.
- L.
L., ~ n ~ s l ~ l o m m - o r.
Vo12 Engelharnt, Lisa, Barnpredikningar.
- Barnens tidning.
- Schncider, H.
G., P$ flykt.
- Julklappen 1898.
- ~~~~~~Forshell, J., Eve1 ina Alberg.
- Aro~inorli.zJ A., Missionsarbetets betydelse for det kristliga lifvet.
Ic8rfven 1898.
- - Cooli (&amp; e, Susnn, Kiaroga.
C.
E. Fritze: Mearle, L.
T., Rika kusin.
Hugo Geber: Ritter, 2 ".
H., Om uppfostran.
-- Lariglei, M., Mamma, tala om nigot roligt.
C.
&amp; E. Gernandt: ~ c s k o w, Elsa, Barnen p l ~olbacka.
- Germwzrlt-Claine, Jane, Det friiinmande lander.
- EzuaH, Cad, Barnkorstlget.
- M a p u s, Si~z ', Saggan om den envisa snnfvan.
C. W.
K. '
Gleerup: Anholm, .&amp;I., Normandie och dess norcliskn minnen.
H. '
Hagerup: KeZer, Laura, Sernderjydske Barn efter 1864, Fortnllinger.
Aktiebolaget Hierta: WTamer, S w a n, Stora vida varlclen.
.
(Forts.).
Till Fredrika-Bremer-Forbundet insand perio- disk litteratur, Okt.
1898- Jane D e svenska landsm9len 61, 62, 63, 64.
Folkskolans barntidning n: r 35-40.
Helsovannen n: r 22-24.
HemHt n: r 11-12.
1899, I. Idun n: r 44-52.
Jordemodern n: r 12.
Kamraten n: r 22-24.
Kyrklig tidskrift n: r I 1-12.
LinnCa n: r 21-23.
Liisning for hemmet n: r 5-6.
Nordisk tidskrift n: r 6-8.
Nya bokhandelstidningen n: r 44-52.
Nya kyrkans tidning n: r I I.
Pedagogisk tidskrift n: r 10-12.
Skogvaktaren n: r I, 1899.
Sli5jdundervisningsbladet n: r 10-1 2.
Statistisk tidskrift n: r 2-3.
Svensk, damtidning n: r 44-52.
Svensk lararetidning n: r 45-52.
1899, I.
Svensk musiktidning n: r 18-20.
Svensk bokhandelstidning n: r 44-52.
1899, I.
Tidning for tradg&amp;dsodlare n: r I I. Vnria n: r 11-12.
Verclandi n: r 5.
FimsJk: Finsl; Tidskrift del.
45, h.
3-6: Nutid n: r 11-12. '
Husmoderen n: r 32-36.
Moral n: r 5-6.
Nylaende n: r 21-24.
Urd n: r 44-50.
Dansk: Kvinden og Samfundet n: r 11- 12.
Blatter des Badischen Frauenvereines n: r 21-24.
Das litterarische Echo n: r I. Deutsche Hausfrauenzeitung n: r 45-52.
Die Frauenbewegung n: r 21-24 .. Neue Bahnen n: r 20-24.
T h e Nursing Record n: r 552-561.
T h e Woman ' s Journal n: r 44-52.
L a Femme n: r 20-22.
L ' Humnnit6 Nouvelle n: r 18.
Spis- oZQ7i: a och sorter, Knaekebrod oiifuertrliffligcc vuZsn.ca7c.
i .i m6ngrx Stoclillol~~l lS0i.
Biscuits och Cakes tiZL BetycZEigt ~ t i b pris ~ e an de zctZlhds7ca.
C. W. BCHUMACHER Iiongl.
Hoflovcmntiir.
Stoc7~78oZm I7 N o ~ u m l a n ~ 7 s g r t t c 17.
~m Nyhet!
Nyhet!
Qaffelputsaren bor va-a en valkom- men nyhet f. hvnrjo I~ase~oder rtfvenso~n o. fijr resta~~r@ter I~otellcr etc.Ar stall- bar fijr olika grofva g afflar.
Pris kr,2: 60 pr st. Sdjes i hvarje vill- sorterad jern- o. bo- sattningsaffar samt i parti hos B, A, Hjorth &amp; C: o, ' Klara Norra Kyrkog.
5.
Stockholm.
A.
T.: 1t.- !I !-.
: Kont.
1 85.
Li1ar.9844.
4403.
1419.
I host oppnas i hufvudstaden en husmodersskola, hvars uppgift iir att Qt unga k d n n o r ur de bildada ' klasserna lemna teoretisk och praktislr n n d e i ~ i s n i n g i matlagning och ofriga detaljer vid heinmets skotsel och i samband der~ned lrl argora den husmoderliga verksamhe tens olika riktningar.
L3roiilancn.
iiro:.
.
,.
.
.
Helsoliira?
hygien, fBdoiimneslWa, praktisk matlagning, rengiiring, hush&amp;llets ekonorhi.
Eursen utgores af t v i terminer samt borjar den 15 September.
, Lokal: Drottninggatan 62, 1 tr.: Fru Carlina L i l l j e k ~ ~ s t, FiirostKndariana.
.
.
Prospekt tillhandahilles genom FredrikaBremer-forbundet, Stockholm.
.
- - -- - .- Stockholm, Aftonbladets tryckeri, 1&amp;4.
