# ID: svediakorp-per143
# author: 
# authorBorn: 
# pseudonym: 
# translator: 
# title: Dagny
# subtitle: 
# originalTitle: 
# manuscriptDate: 
# originDate: 
# retrieveDate: 2020-03-19
# sourceDescription: Retrieved from Språkbanken's collection 'Dagny', a periodical targeted at women.
# genre: periodical
# subgenre: women, society
# location: 
# language: sv
# languageVariety: 
# codeswitching: 
# originalLanguage: 
# manuscript: 
# manuscriptChapter: 
# manuscriptPages: 
# printer: 
# printedVolume: 
# printedIssue: 
# printedPages: 
# printedDate: 1897
# editor: 
# publisher: 
# digitisationMethod: 
# transcriptionPrinciples: 
# transcriber: 
# retrievedFrom: Språkbanken (https://spraakbanken.gu.se/)
# retrieveFormat: XML
# annotation: tokens, lemma, POS, morphology, syntax
# annotationMethod: automatic
# words: 18,737
# sentences: 848
# sentenceOrder: original
# URL: https://spraakbanken.gu.se/resurser/ub-kvt-dagny
# cite: 
# availability: CC-BY attribution (https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/)


1S97.
-.
.
7: e haft.
DAGNY TlDSKRlFT FOR SOCIALA OCH LITTERAR A INTRESSEN C ' I&amp;arZotte, Vom$ey Sygepleje som Arbejdsfelt for Kvinden.
C a r i n WcX.stbergy Sk5l for renassansen!
Hvad utstallningen fortaljer, L. '
D - n y En Hterblick p i kvinnokonferensen i Stockholm.
Htw,ri7tcc F17$drmcc~a7c, Till kvinnokonferensens medlemmar. '
Poem.
Litteratur: 1;.
D., Arbetsstugor for barn af Anna Hierta-Retzius; Lyc- kans hagringar a f Sunny Frykholm; Ur kvinnornas lif a f Anna Tornstrom.
Eva F ~ y z e l Z Kvindelig, Lzseforening.
Far Fiirbundets medlemmar kr.
2: 50.
Pris pr b g n g: {F6r icke medlemmar 4: 00.
Fredrika-Bremer-Forbundets adr,: Drottninggatan 54,.
Froken Kristine Dahls rationella Underklader sgsom Chc~iiilettcr, Briistlmid, delndc H,joltua ni.
m. snlrlt SY enska Draktreformforeningens Underklider i K.
M.
L undbergs ~ o s ~ t t n i n ~ s m n ~ n s i n och Almedahls Fabriks Forsa~ningsrnagasin 2 Storliyrlrobrinlren.
STOCKHOLM.
13ais7ctr~acocte~- fiwccio Y &amp; Zw! / ii.rrr t r 7 Forsaljningsmagasin for Fr~~ntimme~sarbeten, shsom: T7Cif~~rct7e) *, .3-tztio1~rtlrl1~iigfe1; Yi * i !.w; d ~ ~ * i t v *, Vndstc~r cr.
Spetstc in, 731 * or7e1 * i~~1 *,, Sf i d i f ~ t l o t d ~ c F ' i~~litctl~ arbelten, l ' cr1 * 1~7&lt; / iitlt~i~, Dc~7; 01 * trt iol~.w~ iIiIit~ * ~ * f Dczckol; JJY~L ' WC J ~ C I * I N 111 w Utstyrslar och alla slags Fruntirnmersarbeten ftirftrdigas Markning - \ .t~lc~tiill~.
Rekvisitioner f r i n lcndsorten expedieras skyndsamt.
Utmarkt arbete!
Billiga priser!
FiirtjLsten sommerskans Allm.
tel. 51 63.
A kta I - v 7 ' b - t ": l-n * lttrtrrbr~: i~lt .. rtlln nn~iindt flerr Axel I.ititriJu1~ ilitllodin mot 1iktl) rn: tr kylkli ?h-.
ha funnit ~nc.cil~t!
' ullt ml~tevarn sitt andr- Til / fcj~ * litti~ / rtste m i l.
cicn litinnu ticat derfiire hos cn1: v: ir ti1 l t i ~ t l ~ i i i t n rekommen- och nf dera.
: \ i !iii!
11tw 1; 1m.i 18 %.
I.
ti.
t,f 4; f: t .. - 1.
l,; ft#&amp; ?rg, personer 1Lidmnn.
I ~ r i r i c ~ r r ~ ~!
k WIU i i ~ ~ varit ~l.
l e - bepraf cadt me- eviir: ul: ~ f cXn miit~pd ~brtclr.
har del mot liktornar, aenlml: ~nviinilantlet: ~ f 4olloclin~ vhrtor, hudhardnad friin Aadrknren 11rt.r Axel Lit- strij~n i E ': llnn.
ldif ' vit frlPn dem och nageltrdng.
helt ocli b; tll ?t bcfri: rd; hvrtrfdre Obs, allrid denna in- .IIL_R ornx~liinn~lu iiic.~lrl hop enhmr registrerade etikett rom till (let hiist: ~ rrlrc~~n~nenderar.
Oaranti for varanr &amp; kt- JIl~f: ll: l .k Xykyr !tc d.
27 sng.
het.
ISS!;.
A * t !,ti * t A.1.t a, I landbndc.
COLLODIN.
tals Tusen-
F or kap .. its 1 iste r, siirekildt ftuntimmer, liar det liingu vil1.i~ ett onskningsmkl a t t kn1111a ofvei.llmi~a \ rii-den nf sina viit.tlepapper och skotselii af sina affiirer i t il&amp;go~i pelson eller isstitntio~~, so111 ined ir bsolnt.
s#kei: liet iiirenade pun ktlighr t ocli i~oggr; m~il~et i ntfijtnnclet af det a ~ i f o h r o ~ d nppdraget.
n Bfvensom prisbillipliet .. E n sidnii institution ar Stocltliol~ns.
Ensltilda Banks Notari; bt (zfdelni~ig.
(L i C Z c c I ' Vygccttclz 2 Y 9 expeditionstid 10-4), sonl nnclei.
garanti R £ S ~ O C I ~ I O I E~~slcilili~ IIIS Hi~nk htager sig vRrd ocll foi.valti~ing af eirsliilda pct~so~rers ocli kassors vtirdepapper.
Exeinpel 1.
01n en pei.sol1 110s Notal * iatafdel11ii19.en deponerw obligationel ', inkasseiw Notarintafllel~~ii~ge~~ vid fiirfallotideri~a lrnpon- ger och t i l l h a ~ ~ c l n l i ~ ~ deponrnte~~ lle~~ inflntnn 111rde1.
Vidare efterser Xot; \ riatnfdelnii~geii n t l o t t l ~ i ~ ~ g; if a r obligationer ocll ~uitlwtittar depo i m t w i god tid, i f d l en cleirl~e tilllroi.ig obligntio~~ blifvit ntlottaci.
~ I det I ~ letligblifna knpitdet.
s m t 1iin111nr foi.slii~ till i r j r ~ I ~ L c c ~ af depoi~rrns 110s Notal ' i~tnfdellli~lgelr Exempel 2.
0111 inteck~~ing: \ r uitderriittnr Notnriatafrlrl~~iiige~~ g#ldeiiKren diirom att riintorira?, Kin- tecliiringxrn: \, skola till; I fdelil ingen inbetalits, 11v; irefter de medcl, so111 ir~flyt?, till depo~~e~lten redovisas.
Vidiwe tillser Not; ~~ ' ii~tnfdelniilge~~ att i~rteckningarne blifva i vederbijriig tid fornyarle.
0111 en 110s afdel ei~ skulle f0rfal1.o~ ningen c1epo11e1m-l intec1ini11.q genurn u ~ ~ d e r l i t fiirnyelse E~rslcil~Li~ lhnlr.
clarigeno~~~ uppkom~~~en skndn.
ersiitter Stock11ol111~ E \ iirviwir~g.sufgift: 50 ore fiir br pr 1,000 kronor nC deposi- tionei~s viil.de, dock e j nilder tvK I&lt;rsono~ .. Vasagatan 10, Stockholm.
[46866j Nya ~ u s h % l l s s k o l a n (fijr lbildndo flickor).
Gruudad 1881.
Foresthndainiiina,: E ' riiken H. Cronius.
Nya ~ u r s l a d h l l s s 3 3; 0 1 a n m M a t salar Vestra Triidghrdsgatan 19.
OBS.
!
SBrekild ma.tssll for fruntiinmer.
% F1 * edri7i~n-Breme~ * - Pii1~Bzc~adets i5 y r&amp; 6 4 Drott- win ygntcrcn 91zottagns amn&amp;Zn.inga~ till intqa&amp;c; Ce i F&amp;r- b~t mdets Sjukkassa.
@ ven perso12er, son % ic7w Llro medlemmar af LW~ * bzmdet, J c ~ m a w bZifva deZeaa9 * e i rZensnmm.a.
Annonser fir D A G N Y ' upptagas a f f ~ * o k c Inge&amp;or * g n B e m a g s t r ~ n r 31, 0 ~ s f e r m a ~ m s ~ o t 31. an
Aug.
Magnusson (etablerad 8860) Forsal j ni~~gslol&lt;aler: ?.raclrcc &amp; otten, en, t.clci ocli tre tr. upp STOCKHOLM.
Storsta lager i Norden Obser~era!
Genom direkta flirbindelser med in- ocll utlandets fornalnsta fabrikanter kan jag erbjuda ofvannamda artiklar battre ocli billigare an nbgon an- nan ad1 torde en livar genom besok i mina lokaler eller geno~n reqvisition af profver och varor l l t t blifva ofver- tygad om fordelen att hos mig fylla sina behof af dessa artiklar.
OBS! '
AZZm zcrrcZevkJo Eav tiZZvevkacZe p$ egem facclbvik efter nycsete frcvneka ocls tyeka anodeller.
Sygepleje som Arbejdsfe1.t for Kvinden.
Foredrag hzillet vid kvinnokonl ' erensen i Stockholm af Charloffe Norrie,, fiidt Harbou.
For jeg begynder at tale om Sygepleje, vil jeg bede Dein tillnde mlg at brjnge Den1 Tak og Hilsen: Tak og ~ilk,en fra adslcillige danslre Damer, der ligesom jeg havde modtaget en e l s k v ~ r d i g Iadlgdelse ti1 at komme llerop, men soin beklage i hoj C+i: ad, at de ere forhiadrede i at folge denne Indbydelse.
Men kgen kan beklage dette mere end jeg, fordi ingen knn fole som jeg, hvos lidet vzerdig jeg er ti1 her at trade frem p a saa i ~ ~ a n g e Vegae.
s Jeg gjor det dog, - tbi Ordforende i Svenska Kvinnornas Ncztionalforbnnd har vist mig den B r e.
at bede mig t d e her on1 mine Edaringer og 011sker angaaende Hygepleje som et Arbejdsfelt for Kvi.nden, o g denne Opfordring vm: jeg ilske i Stand ti1 at modstaw, sanineget mindre som dette Mode holdes iaar, netog 500 Aar efter at det storste Kvinde- v a r k i Norden, Kdmarunionen, fuldbyrdecles.
Stockholms smalcke ICnast- og Industriudstilling sarnles Nosdens Folk ti1 Samarbejde, og jeg bringer Dem en oprigtig Tck, fordi De tillader mig at vzre ined at lznytte en Traad i det Baand, der forener de pordiske Folk og Riger.
hliu Talc og mine gode ~ n s k e r!
Og lad mig saa, da tale om mine Erfariager og h k e r angaaende Sypepleje son1 Arbejdsfelt for Kvinden.
Mine Erfarhger!
de ere vist paa dette Felt de samme, som ere gjorte; tf J l e Kvinder, der have Kendsknl, deitil: At n ~ s efter t en Moders ~sarnin ' g er der ingen Gzerning, der bierer saa rig L6n i sig selv, som en kzrlig, selvfornzegtende, opofrende Sygeplejerskes - i den Retning er der, forelcommer det mig, intet mere at onske.
Men -- maaske ogsas awest eftel.
en JYloders~ - der ex vel ingen *
anden &amp; erllillg 888 aastlm~gende for 8ja1 og Legeme - ja, jeg over at sige, at Sygeplejegznlingen, sasd.ecles so111 den nu fordres, er saa ai-~strzengende, at det er umuligt i Lmq$lea at udove den.
ined den nendelige Tsalnlodighecl og Bliclhed, so111 er uodvendig for,; it den slsal vsere, hvad den bor T: m: e, - her er god Plads for Onsker, og jeg skal, fremssette mine og opford~~er clel: efter Dem ti1 at supplere dem med Deres.
Fra wlle Jordklodeus Egne horer man Klager over, at Sygegleje p a Hospitaler er for anstrsengende, og jeg.
tror, at disse Iilager ere berettigede.
Jeg liar provet pan et Hospital at pleje 15 Syge, ti1 Hjalp Ilavde jeg en Pige om Degen og en Vagt om Nntten, - og jeg fandt det ineget anstrrengende; men endnn mere anstramgende faudt jeg det at passe en.
enlrelt Syg, skiint Arbejdstiden var den sainme.
De Onsker, jeg nrerer, gaa dels nd pea at sliaffe Sggeplejer- skerae Lettelse i &amp; xes Arbejde, dels at skaffe de Syge mere Ro og bedre Pleje.
Slial det lylikes at faa disse h s k e r opfyldte, tror jeg nseppe, det kan nytte at tage et stBrre A.nta1 Plejersker ti1 de Syge, Hvis.
man vil bevare den nu gseldende Skilr lrna at aflose Vlejerskerne 2 Wnge i Dognet.
Men jeg tror, clet vilde hjrelge, om inan vilde aflose oftere.
Man marz huske, at naar man f a s t s ~ t t e r den Tid, livor en Sygeplejerske slral were p a Vagt, fss tsaetter inan Jl !Iinimumstiden.
E n kzerlig og omhyggelig Plejerske - og andre rille vi ikke be- elrzeftige os med!
- vil meget hyppigt kolnlne ti1 at gjore Over- arbejde.
I Folelsen heraf llar den nyholJ.audslre Regering stillet den Fordring ti1 Hosgitalenle, at de sknlle gennemfore den 8 Timers Arbejdsdag for deres Plejersker, 11vis de villa hevare deres Stats- tilslrucl.
Da Hospitalerne svarede, at det vilde r z r e den1 nm~digt s t opfylde denne Fordring, fik de ' / s Bars Frist ti1 at komme meci autagelige Forslag, - og snnztidig opfordrede Regeriugen Pl.ejer- slrerne til at udtnle sig om Sporgsmanlet *:).
Soln vi se, beslrseftige ogsna: vore Antipoder si.g med den.
Op- gave at gjore Sygeplejen pan Hospitalerne mindre anstrzengende for de Dainer,.
der udove den.
Og fra llele Verden hore vi, at man sporger: Hvodedes kau Sggeplejeu gj ijres mindre anstrzengende for Damerne, ' for de dannede, for de mere forfinede Kvinder?
+) The Kursing Record.
Vi kunde fristes ti1 at ware lned et andet Spoi: gsinaal: Ligger der i cle stadige Iilager over, at)) Dewerne)) jkke t a d e Sygepleje- gserningen, et 0nske om at yende tilbage ti1 Ordningen i gamle Dnge med pdannede ~ v i n d e r i Stedet for Sygeplejelgker?
Ne j, silrkert ikke!
Men hvorledea var det da &gt;) i gainle Dhge))?
Var der aldrig dengang Tale 0111, at Sygepleje var en mstrzngende C+serning?
Ja, jeg ved det ' ikke; - men i Romaaer skildres disse udannede Plejersker ofte son1 Ofre for en sorgelig Last: Drikfseldighed.
Og vi Lave vel alle erfaret, at.
der gives Tilfzelde, hvor Romanerne have Ret!
De sige altsaa kort og godt, at hnn drikker, men de sige ikke, hvorfor lzun drikker.
Men vi, der kende Sygeplejen, vi son1 vide, hvor trzet man kan vzere, naal: ~ n a n en Dag ellel: Nat igennein har gaeet fra Seng ti1 Seng, nnar man en Jlag eller Nat igelznein lzar sicldet hos et clodsygt Meaneslre og spejdet efter hvert Tzegn paa en Smzerte, der Irnnde lindres, og for hvillren man har strzebt at bringe Lindring, - vi kunne maake tzenke os Gr~mden til, at saa inazlgen brav og lmderlig Kvinde har grebet Flaslsren for at holde sig oppe ti1 sin: rnstrzengende Gaming.
Og mellem Nutidens Plejersker er det heller ilike Darnerne alene, der blive overanstrzengte, de Tjenestepiger, cler blive Sggeplejerslrer, kmlne lige sea lidt som Dainerne taale Arbejdet i Lsengden.
T7i ere derfor af den Overbevisning, at vi inaa se at finde Udveje ti1 at gjore Sygepleje paa Hospitalerne ti1 et mindre angri- bende, inindre sundhedsfarligt Arbejde.
Hvorledes viir det da i gninle Dage, og hvorlecles er det nu?
Hvorledes var og er Forholdet inellem Antallet af Syge og Syge- plejerslsrer 3.
Paa Kobenhavm almindelige Hospital var der for cirka 20 Aar siden, d. v. s. efter den aamle Orclning, ti1 20 Syge: 1 Plejerske, rlesuden 2 Dagpiger og 2 ~ a t i e v a g t e r.
Paa IGbenhavns Kommune- hospital var der ifjor ti1 20 Syge: 3 Plejersker, (1 om Natten, 2 on1 Dagen) og desuden for 60 Syge, 1 Plejemoder og 2 eller ' 3 Piger.
Personalet blevd altsaa ikke fortiget i Aidedning af, at man ov&amp;- drog Damerne Arbejdet paa Sygestnerne.
Gaa r i Izengere tilbsge i Tiden, erfare vi f. Ex., at da der mder Chrjstian 1V: s Deltagelse i Tredivesarskrigen i Asret 1625 var stor Sygelighed blaizdt Tropperne, nedsattes en Konmi ssion.
under Rigekanslerens Fosszede for at siige at forbedre dime For- ',
Bold.
Som Folge h e r d bleve de Syge samlede paa bestemte Stecler, der ansnttes Lzeger og Opsynsmaend og 1 Sigeplejerske ti1 10 Sgge.
: ':) Forholdet mellem Plejerskenles og cle Syges Tal r a r ojisiti: 1-10 paa det kgl.
Frederilrs Hospital i Kobenhavn i I&amp; %, 1C) O Xar efter Hospitalets Stiftelse; men saa var der des~zdctn omtrtnt clobbelt saa mange Dagmgter, Katteragter, Piger o.
s. v. I Aficlten af forrige Aarhundrede rnr der en Tid Vdsigt til,: tt Danmark rilde blive incl~iklet i ~yvaarskri~e;, og i den duleching samledes Tropper i Holsten og Slesrig.
Saa mart dette r u r bcstemt, befaledes det 7: de J m i 1,758, at der skulcle oprettes et Hospital ti1 300 Syge i Rolsten og et ti1 200 8yge i Slesrig, Der ndnnrnten 1 li~spelctor, 2 Overlzger, 4 Lnderkirurger, 10 Swntle eller k i r w giske Studenter; desnden kommanderecles li-8 af Mandskabet ti1 at passe de Syge, 09 clw aclntoges 6 Xvitrder dertil.
E n i l d e r e hecider det, at " for at redligeholde Renlighecien i de Syges og Kaarecies Logernenter i Hospitalet og for at bestride 1.-acadsken, natager okn- .nomen san mange sunde og staerke gifte Krinder, som Overlzgen nnser nodvendigb.
Hvormmge Plejersker der nnsattes (ndorer de Ci fiirste) faa vi ikke at vide; men vi fsa derimod mauge andre hiijst interessantt?
Oplysninger angaaende Arbejdet af et Reglement for l ' elthospitalernr.
Det kunde se nd, som om de skiftenile Tider ikke have haft nogen vzesentlig ~ n d f l ~ d e l paa s e Forholdet luellelu Plejerskernes og de Syges h t a l.
Har Tideu ogsaa. \ - wet nden Indft-delse pail Sggeplejerskeas Arbejde?
Xej, lmgtfra!
Forholdene pan Hospitaler udenfor Danmark keuder jeg ku11 lidet til; jeg s k d derfor naermest omtale de dauske Hospitaler, naar jeg anstiller en Sammenligning mellem Forholdene naomst~under og Reglementet for Felthospitalerne i Holsten og Slesvig 1758.
Dette Reglement er altsaa 140 Aar gammelt.
Hvad nu forst den kvindelige Betjening angaar, sua n w n e s det, at de skulde wedligeholde Renliglieden i de Sgges og Saaredes Logementer i Hospitalet) &gt;, og at: &gt; &gt; h i s en meget Svag eller haardt Saaret skulde faa Utoj, skal han ofte kemmes af Krinderne og renses for alle Urenligheder.
D Desuden sknlle): hver Xorgen, en Time for Ronden Natstole, Urin- og Spyttekopper af Krinderne +) A.
' Lar-sen: Det militsre L ~ g e v ~ s e under n Christian IT.
(JIili- tmlzegen I Aarg., I V Hefte, P.
177.)
++) Gordon ATorrie: Georg Heuermann.
P.
37 og 43.
.
udbringes og vel renses)), hvilket Plejerskerne altssininen gjore nu- omstunder.
Endelig sknlde Kvinderne s bestride Vadsken B; dertil l ~ m man jo nntildslgs hele Vadskeripersonalet.
Men der er meget mdet Arbejde, som nu fnlder i Sygepl ?jer- skens Lod!
H ~ e m udforte den Gang det?
Vi erfare af Reglementet, at O r e r l ~ g e n gjorde Ronde &amp; !or- gen og Aften, - hvi.s det var.
nodvendigt, kom han oftere.
Ved Ronden fulgtes .og assisteredes han af Underkirnrger og af de - lzirnrgislre Stndenter, og disse sidste gave de Syge.
LMedicin i Over- 1cqe) zs ATiwwcweise, forat Medilrameuternes Virkning nojagtigere kunde bedomines, og det ogsnn knnde forhindres, at de anvendtes paa anden Maade end ti1 de Syges Gavn.
Medilcamenter, der vare ordinerede pas anden Tid, sknlde ogsaa gives de Syge af TJnderlcirurgen eller de kirnrgiske Studenter.
Sorn De se, Medicingivningen og Bedommelsen sf Medika- meatlernes Virkning, x7ar den Gang ndelukkende Legernes Sag; nu er det overlxclt Sygeplejersken nt give Medicin, og hun har, idet 11~11 Dag og Nat iczgttager clen Syge og ' giver Beyetning ti1 Laegen, en meget stor Indflydelse paa Bedolninelsen af Laegenlicllernes Virlcning.
Dengang var det Lsegerne, cler iagttoge den Syge og vaagede om Ku ' atten.
Det hedder i Reglernentet:)) Naar der er haardt Saarede, s1ra.l Underlcirurgen en Gang on1 Natten se ti1 dern for at Jette deres Smarter og for at paase, at den vagthlavende kirurgiske Student er tillstede, og at Sygepasseren ligeledes er tilstede 09 passer sine T i n g ~.
Endnu for 20 Aar siden var det de Studerende, der vaagede over Operationspntienterne.
Nu paahviler liele Ansvaret for Natte- xlngten Plejerskerne.
Men der er mere af det ~ r b e j d e, der nu er Plejerslrens, som dengang nclfortes af Underkirnrgenle.
De slciftedes hver fjerde Uge ti1 at tage hele Forbindningsappamtet i Forvaring, og de vare ansvarlige for det.
Og de skiftedes endelig hver Uge ti1 at., have Inspektion ned Maden og v m e i de Syges Logis, naar de fik Mad.- 5: 1: Vi se altsa.a, at det Ahbejde, soln Kvinderne udforte for 140 Aizr siden paa Hospitnlerne, det udfore de endnu.
Dainerne gjore reat pga Sygestneme, rede Senge, hjApe den Syge med Toilettet, hjselpe ham med Dlaaltiderne, rrekke 11a.m en L ~ d s k e d r i k.
Og vi
fole os overbeviste om, at Kvinderne nu won1 dengang og dengang som nu, have talt miidt og deltagede ti1 de Syge, have sSgt at opmuntre dem og indgycle clem Nod, ti1 at hekaempe og om muligt overvinde Sygdommen.
Men fbl-udejl det Arbejde, som de g a d e Plejersker udforte, ' have Damelwe nuonzstu~zde ?.
ell meget stor- Del qf det drbejde, som deng&amp; fnldt i Legenres Lod.
Dette maa De nu ikke forstaa, som om jeg vilde insinuere, at Lzegerae nntildags tage sig deres Arbejcle overfor de Syge for let; - der arbejdes blot saa: uhyre meget mere paa et Hospital i vore Dage, mod hvad des arbejdedes tidligere.
T.; uk blot paa Ken- gjoringen!
I Aaret 1785 udfartes for Ex. paa (let kgl.
Frederiks Hospital i Kobenhavn I a n 30 Operationer paa (i40 Irirurgiske Patienter.
I Asret 1895, altsaa 110 Aar senere 1ndf6rtes over 800 ~ ~ e r u t i o n p e r a det dobbelte Antal, 1322, kirnrgiske Patienter, og; if disse Operationer udfortes de 554 under Beclijvelse, og mange a£ den1 have varet saavel farligere som vmskeligere end clem, man for 100 d a r siden t; aenkte paa; thi nn have ri Rediirelse og A.utiseptik, der tillade L e g e n a t forsoge a t bringe Hjzlp, hvor han fijr maatte nojes med at aarelade og give Lasantia, for at den Syge ikke sknlde have Livslrraft.
nok ti1 a t fijle hele Yegten ztf sine Lidelser!
For 100 Aar siden ndfiirte det kvindelige Personale pas Ho- spitaleme Rengjijringen.
For 30 A n r siden havde Laegerne af deres tidligere Pligter overdraget Pltjerskerne: at gire Ncdicin, skifte Omslag og lettere Forbindninger, s t t e Lavementer, gire Ud- skylninger o. 1.
- nu er clertil fiijet Telnperatllrmaali~lgen, Tnllen Puls og Respiration, ofte ogsaa Urinunders6gelser, - ilske a t tale om Forberedelserne ti1 Operation og Tagt over Opereredei!
Hvorledes er clenne ' L ' drilrling gaaet for sig?
Jo, en Dag efter Stuegang sknUe Lzegerne ti1 en Operation,, hvor der er Brng for dem alle; men der er endnn tilbage nf derez; eller eu T ' cegtfylde- Arbejde at maale en udtnppet 1-~clekems~ngde bestemmelse e.
1.
H ~ e m nf Lzegerne sknl nu lades tilbage paa Stuen i den Anledning?
Overlegen Iran ikke godt u n d r ~ r e nogen af dem, - da fdder hans Blik paa Sygeplejersken.
Hun har jo saa ofte set, hvorledes det gjfires, og linn kan jo ligesaa godt gjorc det som en af Legerne, - og bun sku1 jo dog blire p a Stuen!
Saa siger Overlegen hende Besked, og dermed er atter et lille Plus lagt ti1 Plejerskernes Xrbejde!
.
Naar nu alle disse s h a a Arbejder efterhaanden overdrages Plejerskerne, -- hvad Under da, at det tilsidst bliver for meget?
Lad os ganske zrligt og frejdigt indromme, ' at Sygepleje, saaledes som den nu fordres udfort paa Hospitnlerne, el: for an- st.ramgende, der maa findes pea Raad.
Men det er nu let nok at sigb: rDer maa findes paa Rand !.
Hvem skal finde paa disse gode Raacl?
Skal det v i re Hospitalernes nd~ninistrative Mgncliglleder?
Nej, deres Opgave er det at sorge for, at Plejerskerne sae vidt muligt faa hver sit Vmelse, at deres Kost forbeclres, at deres Lon og Pensionsforhold svare til, 11vacl andre k~nnne tjene, der have bragt lignende Offer for at skaffe sig Uddannelse.
Men det kan ikke ventes, at Administrationen s l d lromme med yderligere Forslag ti1 ~orbedrin,: i Plejerskernes Kaar.
Skulle ~ a &amp; e r n e da fincle - p a Raacl?, Husk paa: Laegernes Arbejde paa Hospitderne vouer ogsaa, man Izuncle sige fra Dng ti1 Dag, - der lzommer jo stadig ' nye Undersogelsesmetocler, Lzegerne have f d d t 01s at gjore nied deres eget Arbejde.
Klager en Plejerslre ti1 Lzgen over, at hnn foler sig traet og oversnstrsengt, saa sliriver h i n Jsempiller ti1 hencle og extra B g og 01, og saa troster baade L s g e og Ylejerslre sig med Haabet om, at nu bliver det nolr godt.
- Hvis dette Haab glipper, san komme de ti1 det Resnltat, at bun ikke egner sig for Sygepleje- gaxningen, og saa tizger hull sin Afslred og soger en Plads i en milcl Stiftelse, thi hun har jlrke vzret i Stand ti1 at l.~o.lcle id saa l m g e, at hun har Ret ti1 Pension!
Men man kan 11ve1: Iren bebrejde L ~ g e r n e eller Hospit Js- administrationen, at det gaar saaledes.
t De gjore deres bedste for at hjzlpe Pleje~skerae ti1 at holde ud og for at slzaffe dem en Fo~: sorgelse, naar de ilrlre knnne arbejde mere; andet Iran man ikke vente, thi de faa ikke at vide, hvorledes det i Virkeligheden forholder pig nled Arbejdet.
Plejerslrerne Iromme hver for sig og sige:)) Jeg lcan ikke mere bale: Hospitalsarbejdet!
) &gt; I Steclet derfor alznlde de komlne alle som en, - ellex sende en Deputation, - og sige:.
)) Det legemlige og aandelige rlrbejcle pact Sygestnen er lderet saa overordentlig intenst, samtidig med at Iagttugelsen af den Syge stadig stiller stiirre Fordringer ti1 vor Intelligens paa (; rnnci af de mange nye Uudersogelses- og Bellilndlingsmeto (Icr.
2 1.
3 fole imidlertid godt, at disse Forliold iklw kuune for- andres, dersom Sygeplejekunsteu skal ~ e d l ~ l i at ~ e staa som en trofast Sijster ved Legekunstens Side.
)) At Sygeplejeskerne tilfulde skatte den Tillid, L a ~ g e m t vise dem, og at de ~ r l i g t bestrwbe sig for at g j ~ r e sig vmdige ti1 denne Tillid, det tnrde vi bevise red at pege p a de mange, cler hare arbejdet, ti1 de ere fa.ldne sammen paa deres Post.
~ N e n da vi stadig se flere falde fra, og da I-i fole, at vi alle soln en tidligere eller senere maa bnkke under, liris Forholdeue forblive uforandrede, saa tillade vi os at foreslua fiilgcntle Forandringer!
B Ja, - hvilke Forslag der sknlle stilles, clet mau Plejerskwne i Bygep1ejwskkt.r selv komme frem med!
End ikke ~.
~forhenvrrrende~ kunne med den fornodne Taegt stille Forslag.
Men d: i jeg, solu jeg sagde Den, ndtrykkelig er opforclret ti1 at ndtale mine Onsker, vil jeg gjore det.
Jeg beder saa Dem, mine Damer, silyplere dem, tillzempe dem efter Svenske Forhold, eller komnle med ganske unctre, men kom blot med Porslag!
Forslagene skulle altsaa gaa ud pita at skaffe Sygeplejerskerue Lettelse i deres Arbejde og de Syge mere Ro og bedre Pleje.
Og mine Forslag ville da i ICorthed komme ti1 at I_~-rie saaledes: Ved alle store Hospitcrler opi-et tes Sygej~lq jeskoler med clef FOI-man1 at give Plejerskerne en fuldstmdig saavel teoretisk som prnk- tisk, saavel ~nedici~tsk so~w kinirgisk Cddan~~else, saa at de efter ah have gennemgaqt Skolen kunne gjore F ~ l i l e s t som ledende Plejer- sker saavel paa de store Hospitaler soin paa de rnindre Lands-yge- huse,.
- - hvor Stillingen maaske, er den ranskeligste, da de Syge der maa, blive mere overladte ti1 Plejersken under Lzgens F r a v ~ r e l s e, medens der altid er Lwger ved Haanden p a, de store Hospitaler.
Foruden den egentlige Uddannelse ti1 Sygeplejerske, sknlde Hospitalet ogsaa lade Plejerskerne gas i Kokken og Kzlder og Systue, for at de kunne saette sig ind i Xadlarning og Tojets Be- handling.
Kokken og Kaelderklassen burde, ligesom den forel~bige
Ucldanaelse, staa aaben ogsaa for dem, der nden at blive Sygeplejer- sker onske at lzere, Hvad de ville faa Brug for i deres Hjem.
Ved de ~nivzdrs Sygelwse runclt om pnn Lamlet ti~~tages Elever ti1 en, forberedelzde Uddannalse, der ligesoin cle forste Klasser i de store Sygeplejeskoler slrnlde afslnttes med en Prove, der knnde vise, hvorvidt den paagzeldende egner sig .ti1 videre Uddmnelse.
Efter min Mening bor Hospitdet lonne sine fast ansatte, fuldt ncldannede Plejersker godt; men pas den anden Side maa der Be- tales for Eleveme enten af disse selv ellei.
af s ~ r l i g e dertil besteinte 3fidler.
Det er en Sag, der ilcke bor tynge pas Hospitaleraes Ud- giftsside, Hospitalerne bor ikke af olronomiske Hensyn vzere.
nodte ti1 at stille sig afviseade overfor Tanlren om Sygeglejeslroler.
Oprettes der Sygeplejeskoler .med betnlende Elever, vil Hosgi- tdet kunae have saa mange Plejersker, at der ilrke mere blivel: Tale om Overanstramgelse foi dem eller Fprstyrrelse og Uro og Venten for de Syge, men alt Arbejdet for de Syge vi.1 lcunne ndfores, som det bor.
Og Iivinderne ville nolc mode frem.
Thi hvis de gennemgaw hele Slrolen, vil den aabne den1, Adgaug ti1 et i en live^: Henseende tilfredsstillende Arbejdsfelt.
Og hvis de nojes med at gennenlgaa de forberedende Klasser, ville de fae Lejlighed ti1 a t aftjene en Slags ~ a a r n e ~ l i ' g og t skaffe sig en Uddamelse i s m l i g t kvindeligt Arbqjde, som wzamke, qtnar alt ?cool,znzu.
ti1 alt, er .Los~zingew paali_ " i~~.despiil.gs~~znalet.
.
Talrket vare Skolens hetalende lever, kunde Hospitalet ti1 20 Syge bta.ge: 1 .fast Plejerske, der lonnes godt, men som ogsaa 11nr Ansvaret for Plejens Udforelse og for Inventare ' t, og som vej- leder Eleverne; 2 Elever, der have tilbragt mindst 1 Aar med Sygepleje; 3 Elever, der gennemgea en forberedende Klasse; disse sidste sknlle ikke optrzede selvstzendigt men vare attacherede en af de 3 andre, saaledes at der blive ' l. 3 Hold ti1 Aflosning: Formiddag, Eftermiddag og Midnat, dtsaa 3 Gange i Dognet.
Afloses Plejerskerne 3 Gange i Dognet, blive $e jkke overan- strzengte; men jeg tror, at man herved ogsaa vil kunne opnas at skaffe de Syge mere, So.
Jeg tzenker mig, at Plejerskerne, m a r de modes Formiddag og Eftermiddag arbejde sammen nogle Timer, og at de sflose midt om Natten, hvor de ikke udfere videre Arbejde, blot sige Besked.
Soln Eorlioldene nu ere (idetmindste i Daninark) vzekkes Plejer- skerne og de Syge, mellem K1.
5 og 6 om Morgenen, for at alt
kan vzere i Orden ved Lzegens Ronde.
For at uudgaa ilenne store Ulzernpe foreslanr jeg, at saavel den Syges som Sygestnens Hoved- toilette henlsegges ti1 om Eftermiddagen, naar ~lejerakeine modes ti1 Aflosning.
Da r h nu have dannede Kvinder ti1 at ndfore Sygeplejen, behove vi ikke L ~ g e r n e s Kontrol for at vaxe sikre paa, at der gjmes rent.
Og desuden, denne Kontrol r i l have saameget mere at sige, nuar Arbejdet adfores efter denne Ordning!
Det er let nok at rede en Seng, saa den ser ordentlig ud en Time efter; men at rede den om Aftenen, lade den 8yg.e ligge i den hele Natten, og have redt den saa godt, at den ser ordentlig ud, naar blot Lagenerne glattes lidt, - det er I h n s t.
Det sanlrne gadder Omslag.
Et Omslug skulde da were nal- mindelig slet lagt for at r z r e lroldt efter en Times Porlijb!
Nen ser Laegen om Formiddagen et Omslag, der er rarmt efter at have ligget hele aatten, \ as ved han, at det har veret godt lugt.
Nulig vilde endnu et ~ i n d e s, h ~ i s denne Ordning indfijrtes.
Mon ikke den forfriskende Trrethed, som fijlger med Stnens og den Syges Hovedtoilette, vilde fremme Sattero og Siivn?
Var det ikke et Forsrrg rzrd:) Lad os hsabe, at $en Tid er n e r, da vi forstaa, at vi ~ n a a uddanne 0s i rort eget Arbejde, at Huslighed og Barnepleje ogsaa bor drake Fordel af Vidensksbens Fremskridt, at det netop er ved atl udfore rort eget Arbejde saaledes, at det virkelig fortjener fuld wgtelse, at vi bedst tjene Kvindesagen.
Vi hiirte igaar den Cdtalelse, at C+zrningen som Husmoder var og blev Kvindens vigtigste Gaming.
3Ien m a maa r i ogsaa forberede os ti1 den!
Fornylig engang sagde jeg ti1 mine Bijrn, at de muatte vzre flittige, huslce, at Livet ~ i l d e krm-e Arbejde af dem.
lVin ellereati- rige Son mente da, at for Sijstrene blev det ikke saa svsert;)) men for os H ~ n d er Arbejdet s t r m g t, vort Arbejde er langt vanskeligere.
end Kvindens~.
J e g svnrede, at Uanden skdde skaffe Xicllerne " ti1 Familiens Qnderhold; men hvis ikke Hustruen anvendte dem vel, hvad ngttede det d a?
Og Kvinden opfostrer den unge Slzegt!
Tror Dn ikke, det er en vigtig Gserning?))
J o masske!
Nea hvorfor lzere I den da iklxe; &gt;?
Endnu, vil jeg gerne dvaele lidt ved et Ord, som jeg nogle Gange har udtalt: en Vternepligt for I.vinden.
Manden aftjener sin Vzernepligt for at vzere beredt ti1 at forsvsre Land og Folk mod ydre Fjencler, og 111an har inddelt Haerene i for- - sl-rellige Vaabenarter: Infantmi, Artil.l.eri o. s. v. ICvillden knnde nftjene sin Vzernepligt for at vzere beredt ti1 at forsvnre Hus og H j e n og Folk mocl inclre Fjender, mod Sygdom, Fattigdom og alle Laster, og Kvindehaeren kuncle ogsaa inddeles i forskellige)) Vaal~ennrter~, i Sygepleje, Bomepleje, Fattippleje o. 9. v. E t Forslag om en saadan Yaernbpligt for Iivinclen er fremfort sf Bkme Tallien for hundrede Aslr siden, senere hwr nTidskrift for Hemmet)) gentagne Gange tag ' et ti1 Orde derf or, og Fredrika-Breiner- Forbundets udinarkede Stifterinde Fru Adlersparre skrev i 1885 en Ar- tikkel: ~Gifves det ea viiruplikt for kvinnaii?))
Ointrent samtidig udtalte jeg fijrste Gang dette 0nske offentlig i et Foredrag, jeg holdt i ~Kvindelig Lzeseforening~ i ICobenhavn, og jeg har senere oftere gentaget det.
En ' a£ Kvindesagens varmeste For1rsmpei: inder i Dan- inark, Frk.
Kirstine Fredriksen, har Bedt ~ n i g atter freinsi~tte dette 0nslr; e her, for om inuligt Nordens Kvinder i Forming Irunde frem- I-romme med et Forslag heroin vecl nzeste Node af)) International Council of ' Women.
&gt; Vi have nylig hort, at der er sluttet en Alliance inellem to af Jordens mzegtigste Folk ined det F o r ~ ~ ~ at a n bevczre l Verdensfseden.
Vi k~lnne ' ltsaa haabe p a, at de iiiandlige H ~ r e ikke saa hyppigt ville trade i Marken i de l-rominencle Tider, son1 cle hidtil have gjort.
Men Kvindehzeren her forelobjg iiigen Udsigt ti1 at kunne hjelnsende sine Tropper!
Fattigdom og Sygdom, Lidelser og Dod tsenke ikke pan at slntte Fred.
Jeg inaner derfor Kvinderne ti1: &amp; imp, ti1 en ICawy i FaAlesslcaB i Stedet for at vi hidtil have k ~ m p e t hver for sig, saa godt vi kunde.
Naar saa Icvinden ved at Icere sit eget Arbejde har faaet tilstraekkelig Staal i sig, saa Iran hun tage de store Samfunds- opgaver op. Her er talt om, hvorvidt)) Kvindesagen~ er ung eller gammel.
Jag Iran ikke naegte mig den Glzede .ti1 Slutning at citere en Over- sattelse af et latinsk Digt af en a£ Nordens forste Erkebisper,.
Andreas Snneson, Erlcebiskop i Lund.
Hall Irar Kong Valdemnr Sejers Yea, det vnr Iiam, cter nuder Kampen bad for de danske Vaaben, og Daunebrogsfaaeu faldt necl og ildnede de Danske ti1 Rejer.
Da han blev syg og levede som en spedalsk Eneboer, forfattede han Kong Yddemar Xejers jydske Lov, der begynder med de Ord: Ned Lor sknl man Land bygge.
Han skrev Hesaemeron, et stort latiask Digt 0111 TTerdeiis 8kabelse, forat de Unge skulde kunne lsere Latin uden at kesinittes af den usadelige latinske Litteratur.
Og om Kviudens Skabelse siger h an: &amp; rIkke af Nandens Fod heller e j nf hnns Hoved)) Eva skabtes men af ham Side midt mellem hegge,)) At hnn ej skulde s p e s hans T r ~ og l ikke hnns Herre, l ~ N e n som en Fslle sin Jfand saindrzegtig stande ~ w Hiden.
" Sk&amp;l for.
ren&amp;issansen "!
eller H v a d utstgllningen f o r t a l j e r.
* Det vas den 4: de juni.
Det var p&amp; Stockholms slott, e i som- markviiH, bland koastnarsfolk, med 11ogsta.mdt tal af konmgeu, med folksBng ocli fanfarer.
Mim t h k t e ej tillbaka, ~ n a n tiinkte ej fra~nU, man njot nf ogonblicket bma.
DB kommer mot min granne en veteran i konsten, hojer sitt, alas och utbringar en sskbl for renii; ssansenD.
%For reniissausen ?~, Ja, for den kommande reniissansen, ty en sddan foljer allticl pA forfallets period.
D Det blef sA kvaft daruype, fast (let var hiigt till taket, och sorlet af de fyrahundracle blef mera triittande $11 aojsamt.
Ja, stamningen vardt bruten, men f6r stondeu endast.
Hvnd?
Vi alla hgr forsamlade, norrmiin, danskar, finnar och svenskar, h r a r p i sitt ornrBde konstens hiingifna tjiinare, vi shulle hijra till fiir- fallets period, vi skulle satta in v l r lefnads kraft, v8r sjals fiir- mBga och hela intresse och iistadkomnla nigot, - som aldrig borde - -.
- -.
- c * Uppsatsen skrefs under utstallnin,astiden.
sett clngen?
Vid narinczre p Aseende forefoll clema mojligbet mere lojlig iin forskr8cldigY och efter ett 1Aagt eitersinnande fhner jag.
blotta mijjligheten vara en omojlighet.
Dettn senare pAstiiende vjll jag har nedan med ord och iislc8,dni11gsrnnteriel, det sennre llemtaclt frAn sorninarens utst5illningY och cliir specielt frBn mitt eget omriide, d. v. s. f r h den delrora- tiva konstens, i korthet bevisa.
Under alla perioder has, so111 be- kant, den delcorntivn konsten hojt och siinkt sig med samtidens ofriga konst, och.
sAlnacla ar hvacl son1 i h ~ ~ f v ~ ~ c gallel: l s a l ~ den elm iifvea tilliiinpligt for den andra.
DQ man talar om forfall, pA hvad omr0de det vara mii, for- utsiittes aaturligtvis, att detta foregiitts af niigot hogre, battrey stijrre pA samina omriide.
Om vi siledes a n befinaa oss under den grnfligt sorgliga perioden af den svenslra konstens forfall, mAste den svenska konstens blo~nstril~gstid forut ha intraffat.
Men niir?
Den har iinm iclre intraffat.
Assyrien, Egypten, Grekland, Italien och andra liinder ha haft sin egen lronst, son1 fodts i landet, vuxit sig stor och stark i sailinla land, blifvit ett sannfardigt ut- trycle f o r sitt f osterlnnds skijnhetsk&amp;nsla ocll skonlietsbehof.
Med den starkares rSitt ha dessa 11var i sin tid behiirslrat den ofriga for skonhet kiiusliga viirlden.
.Sag, ntir Kstadlcoinino svenskarne, niir norden niigot p i detta onirAde, soin rgclrte till ens for dem sjalfva, an mindre nAdde Europe?
(EnsamstAende individera arbete tanker jag iclre pi.)
Hafva vi gjort det, sB var det i forhistorisk tid.
Nej, de valdiga konstvigorna oster ocli soder ifran BW sandt dyningar till vBra strilnder, och det har .vczrit vAr kbnst.
Storhets- tider dar ute, storhetstider h8r hemma, delradans ute, dekadans hemme, forr nAgot senare bara hos osg, men nu, sedan Izoinmunika- tionerna aro sii mtmarkta, niistm samtidigt.
Sii har det val-it.
Nar vi nu aldrig Sigt nsgon egen konst, kunna vi jn icke tala om vh konsts blomstringstid, foljalctligen lefva vi nq iclre, ar det ej trostrikt, under forfallets period.
Detta iir lika oinojligt sorn.
ntt en afton skulle komma ntan en foregiiende dag.
Historien, den.
inest erfarna och trovardiga bland auktoriteter, gifver oss med ~niinga exempel den liirdomen, att forfallet aldrig Irommer med nya uppslag, utan nojer sig ~ n e d att forslappa, uttiinja,.
-
snmmallkr~mpn, gora lif- och intresseliisa forut befintliga.
Pzlssar.
denna beskrifning iu pb alstren nf r h iiagars konst och konst- industri?
Harpi s ~ a r a r oss brets ntstiillning.
I form och fiirg och material lamnar den ojiifbara beris 118 hvad soin just nu frainhringus, just nn lriinnes, tiinlies och tager gestalt.
Utryminet tillftter ej ett grnndligare studinni af det rilra lnatclrialet, T-i mlste diirfiir niija oss med att taga i hetraktande d g o t eller niigra af de fiirem61 och detaljer sou1 tydligast iiro insrkta lned tidens tecken.
Hit hor dA.
i friirnsta ruruinet n&amp;got, soin, om icko for ctnnnt, sH for sin storleks slcull, omojligt kunnat uniig8 den utstallninp- besokande allmanhetens uppmiirksamhet, konsthallen, sjiilfra bygg- naden: S&amp; till sin helhet, so111 i detaljer, iir denna en verklig mil- stolpe pii arkitekturens och den rlekoratira konstens rag.
L~zgna, odelade mnrgtor, som hrila ogat, sa~ntidigt med s t t de leda blicken frain mot inera ben~iirkta och diirfor med ornering rnarkeraclo par- tier.
Portalen ar ett sbdant.
Utan att med m h g a lister ocll dy- likt bebkda sin anlroinst, rasa ornamenten h l r helt stillsaint friinl ur murytan och sainla sig kring diirriippningen sfisom sidoomfatt- ning och kronande dekoreriag.
Det heli~ iir i alllniirlllet ganslca ltigt hLllet ofver bottenplanet wed lingaalnt stigande relief fijr t. es.
figurernas midtpartier; Hter andra delnr 81.0 nedsaukta nti ytan.
Den i a110 iutressanta konsthallen har iifven en loggia, ocl~ denna har mot det fria en rad af kolonner.
Se hirr en cletaljerad beskrifning af en sldan.
Den ar cylindrisk till formen och har nedri.
delen oornerad.
Balnstradens hojd markeras iif ett fiiga frarnsgringande, omkring 9 cm.
hogt band.
Ungefiir lika hiigt ofvan bandet srdler kolonnen nbgot ut, hvilken ansviillning ytterligare s t a k e s medels en frainspringande, ined diagonalt uyprhxande lagerblad besatt stjiilk.
Kolonnen bibeh~llm sin storre diaineter mgefiir till hiilften a.f sin iterstgende hojd, diirifrbn en i borjan niistan hlott a n t ~ d d ornering af lagergensr g % i upplt allt djnpare refflor apiralformigt mot kapitiilet.
Detta bildas af en nedtill lopande 1ir: zns af lager- bar och blad, frbn hrilken pB vissa afstbnd f r h hrarandra kristar vaxa upp, och nled sina 3 och 3 sittande blad biliia knpitiilets af- slutning och desswtom i hornen sammanviisa nled hvalfbilgarnes ornering, iifren den nf lager.
Hvad det skulle w r a roligt se clessa lika varierande som intressanta ornament i nHgot annat iin gips!
251: Kunnei de nn v; wa sB vaclrra, hvad voro de dB icke i nlarliior eller srtnclsten!
Ett Ironstverlr, soln mer Bn de fiesta forefaller vrwa ett barn id sin tid, iir Acke Anderssons fris tlende panneau,)) Nnttdagg och solstrialar&gt;.
For den sktzlpterade ramen, utford af A. sjIlf, tjdres gran af olika iildrar stBtt modell.
Det Br forst den ga.iii1a graneq, son1 med sinu sliipande, injnka greanr konturerar traomfnttningen och breder sig ornernnde ut ofver dess ytw.
Hvar den egentligo ~ * smstommen slntsr och dekoratioaen tager vid, hnr sig liIrv3i.l icke s&amp; lBtt cztt sgga, ty den sencire Br liktz oftlz den forrc ?.
so111 den 51- sig sjalf.
Ned niigra ofvergfingar, niirmast att likna vicl greludier, fortsiitta grnnmotivea ofvanoin tafltin och lsilda B fr %mre siclaa ett h&amp;ngande ~1111) repningsrnBnster i bigfonn.
rnotsatta sidan finnes en dylilr smal b h d med 111otiv hemtadt.
frbn nagn gimar, st5.ende mot synranden och belysta nf den stiiqmaimgsfu1ln 1nlnskiw: i~n.
Den ntsoktcz enkelheten i utforanclet Wr ett mgsterverk.
Om nBgot b %r det nyci i sitt slroldemarke, s&amp; iir det den svenska keramiken, * representerad 2t.f Rorstrcnd, Bensainnla ofrer hvilken alla jgmrat sig sii nlycket forr i v&amp;rldeu - for tre Br sedan.
Under den tiden har den g&amp;tt framit oerhordt.
Rorstrand har Alf Wallander ~rtt tacka fijr sitt upl~valmande frin de dijda, lilrsoin W d a n d e r st5r i tncks; mhetsskuld till fnhliken, aom gaf honom tillfBlle visa hveicl baa fonntidcle.
De tidigeste profven p5 konst- niireas ver1rs: tmhet i keramilrens tjiinst fianas i Iconsthallen; stora lxydnadspjeser med figur- och blomsteimotiv i hog relief; starka, ej alltid fnllt tillfredsstiillaade fiirger.
I industrihallen ntstdler Rorstrslnd W: s senare arbetea, lagre relief, noblme bide i farg, lromposition och behandling.
Det Br ett egendomligt fenoinen, att vBra dagars sknlptorer pil det dekorativizs oinrBde gora sin entrkc iued hogrelief, ja med fr&amp;n ytnn niistczn frigjorda figurer, sBsoin 11iir W~lltmder ocll Hansen Rystrup for 10 Br sedan i Kiihlers fabrik, fur ntt sedan ofvergi till ligrelief, tvartemot forfaringssattet hos andra pe- rioders lcon&amp;niirer, hvilka bliljnde med den lagre reliefen och forst sedan de lcande sig fnlllromlig t sakra i f orlnbehandlingea ofvergingo till den hogre.
Wrzllanders koilst~~erlc Bra, bBde de i hog- och I&amp;- relief, enkla i grnndf ormen, men.
blif viz genom sBv81 modellering soin fiirgornering rika i lrontnr ocll oinvexlande och dock lugaa i totalintryck.
Rorstrnncl Bger nulner iifven andra artister.
Bland dessa, tror jag, %I: hr Lnndstrom miistare till en prydnadslrrulrn ~ned tnotiv A
friin det vAtitas rike.
Den a r sB vacker.
' C ' dgor, knngsflundror och maneter ornera tills: au~mans och I i o n t ~ u t ~ a t t e r s t kiinsligt den eljest oprofilerade gt-an.
Yfigorna nerltill iniirka blii, liggaiide i y t m s plan, ofreiy+i upptill i ljnanmde blAgriirit ocll griint fijr att ~1ntJigru i en s l w - p hrit lcam h ~ j u sig f r h lbotten.
Fiskar och mimetw llijjii sig obetyilligt, flnndrornas fellor &gt;tit liksom vdgkummanie 1qq) i krusiga, skcziya lcanter och marke~xs tlessntoir~ meci ell l h k t riitl- gr&amp; f iirg, 11vilken t.illilrn mecl hritt: .if re11 iir imnetfiirgen.
l: iii.st~.ands- ulontei-n exponarar fiir iifrigt s3 ulgcket verkligt ~ a c k e r t, att m: ui, blefre den stHende aldrig s5 Iiinge, alltic1 med niije skidle gii (' lit.
Hrad testilkonstcn dl.rornmer, lwukur ju Hanital-betcts ~ i i i i - ner gd i taten mecl det siuiiltlar: ~ste a £ (let nyu.
Riirslrildt ' p5 denna ntstiillning exponern de clock Ilufrndsakligen l~rnlctfnlla ocli dyrbma salrer af Inern erkiindt natio !icl priigt.1, iiri tlirskt ~!
l l t.
Anna Bobergs och 0.
' CYennerl&gt;ergs vilc.lir,t g o l ~ e l i n ~ iiro r vis.rerli,ut~n modernn wheten, ~ n e n de iji-o 1~51111 fiir natnrcalistislca fiir nt.t vi1l.n typiska fiir nfigon viss ticl.
Svensk E&lt;oi~stsliij~lutstiilliii~~g (S.
(4iiilrel) har icke heller f m ~ u i t xlciil ntst~ll: i niy * kcn saii~ticlskoiist, esenilrel- T ' ~ S f &amp;: IS D1; trii.l L- \ .delborgs biis toit stilistbisingitr: if riistcr.
Sammanfat.tn~.
111; 111 1111 intryckcn elldust frin (let obrtydliga, r i 11n11nit tnga i betraktande, miste iuun erliii~i~ii, utt totdbilrfen frrmrissr egenlmter, 11vilku stii i ritk niots: lts till hvucl fiirr lit - miirkte skapelser f B r liknandc!
iinclunx~l.
De genonlgiit~iiclc hnf1~1t1- dragen 110s detta nya iiiw, fiii-st iitt dct som skit11 delioreras o (: li mcning.
sjlilfva dekorationen bildn ett helt i en 11y och fnllstiinrligi~~~ Hiiraf f oljer, sHsom en 11 iitl~iindighet., ntt grnidf onnen miste vil1.it ytteret enkel, niivtan opr~file~ncl.
Yidurc iir {let fiir hviwje pjes sli ringa motirwntnlet vid dekoreringen anmiirkni.ngs~iil.dt.
17: inligeo iir ett ends nog, tre det hBgsta man scr p5 ett och samma fBreinB1, oc1-1 d&amp; fiir att H storre gtor fistitilkomma en behijflig onlriisling i fiirg eller for~nrerlcan.
JZiinfijr clessa lr~~raktersdri~g med t. es.
den grekiska eller reniissansticlens kiinncjteckcn.
Dessn &amp; a, att fonncns tydliga framtriidancie under alla oii~stii~itliglleter Kr hufvnclvillkoret.
Orneringen far ej blanda bort foi * mcn, ntnn skull nnclelmrclna sig densanma, och endust intagu dcn plats och yB net.
satt, soill fijreintilet genom sin form anrisnr.
l&gt;c~korationsmotire11 iiro llwn m h ~ g a son1 hclst., uttln ndgou sliilrtskitp sinsernellan, och sltil~lit f ran l~vnrandru genoin horisoiitalu, rertilcala eller b5gf ormade lini t~ och lister.
Grnudskilnaden n~ellun f ii1.1.
och nn blir slleilcs: Por-
domdags formen 11: o ett, ornering n: o tvd; i dag iiro de tu ett och b&amp;da n: o ett.
A]: dette icke mycket nytt, alltsammans nytt?
Nen hvad 1iid.e oss historieu?
Fiirfallet ger aldrig nya apyslag.
Och den tnger iclre miste.
N5i.r 135 mR11ga omr8den ~zdgot nytt frambi: ingt~s, d&amp; $1 ' fiiibf; dlets period icke inne, nej, den &amp; r fi#rran, fj&amp;1: 1~an. '
Hvacl 51: det dB soin gihrer anledning till detta nlyckna tal 0111 dekndans?
k r det iclre det oklara, ined stor anstrhgning frambe- sotuna, oftn oskona, mystiskt enfaldiga i taflor och annan lronst, som de sista dren varit s&amp; i agonen fallande?
~ f w n detta l&amp;ter cloclr forlrliu-a sig 135 ett, Atminstone enligt inin upphttning, noj- drtigt siitt.
Arligti lronstniirssj&amp;lnr Bstadlroin~na ej det dnnkln och besynuerliga dgrfor att de &amp; lslra det, ntau d&amp;rfor att de ~ u l d e ~: brytningstider siidaaa soin v h egen ej p5 en g h g lyclras fima ntt~ryclrsmedel lijr d.et nya, soin ror sig inom dein, dett.8 nya soin Banu iagen gestalt tagit och som iclre lkter inordna sig under gamla \ rilllror, i gnmla former.
Detta B r ens slriilet, det andm foljer 11 ii-I: nedan.
Konstaiire~:, alla slag, skelder, sceni slra, ton- ocll f iirg- och fonnslrwpande, de 81.0 ju inBnnislror som alla and1.a och p8vei: kas a.f tidens f1: Bgoi: och foreteelser liksonl andra dodlige, ehuru formod- 1.igen aAgot stn.i: knre, ty de hafva ett kgnsligare temperament, en suabbare uppfattning, en rilrare fantasi iin flertalet.
Sktdle db icke 138, dem och deras srbete tidens intrgck m&amp;rkas?
Och tiden, clet vets vi ju alla, har haft k g o t oklart, otillfredsstiilldt, om lifsleda ~littnande ined sig.
Men just detta, att konstniiren ger en sana bild af sin tic1 ' bevisar viil, att llan ej linai: af det fo1: flatna id6er ocll ntti: yclrss&amp;tt.
AlltsB iiann ett talande skiil far att vi ej befiana oss under en period af fijrfall.
Men hvar befinna r i os *, d?
!
J a g t r o r: i b 6 j m af en nordisk Iroimtepolr.
En nstionell lronst i ' ahsolnt sanlma meaing so111 for]: Iran ~ i i l lrnappast nu framlromina och fortlefva, dd8 folken ej 18ngi: e lira isolerade och I~&amp;avisade nteslntande till sins e p a id6er ocll mojligheter.
Vi tvingas ju i stallet att se ocll dela hela viirldeas tiinlze- och uttryckssiitt.
Hur har t. es.
v&amp;xt~nobivet ej snmtidigt intagit dekort~,tionsf&amp;ltet 110s Enropns lrulturfoll~ Den mycket om - oidnde syinbolisnlen 51: oclrsd d l a s tillhorighet.
Men det n p lro~n-
mer att slB rot n&amp;gonst&amp;des, diir det finnes jordmh nog fijr dess fullstandiga och sunctn ntveckling, d. a diir det finnes origi~.~alitet nog att gifva detsamma en sjiilfstiindig priigel.
Och hva.1.
skulle detta vnrcz om iclre i norden, Sverige, Korge, Danmark ocli Finland, diir marken lega i triide, ingen vet 11ur 1n4nga tusen iir, dar lcraften aldrig blifvit forbniknd.
Res, se och siig 8edan: Hvnr finnes sii mycken ursprunglighet son1 kara i den eiid: ~ taflnn ur Skrectsvigs sagocykel, ~Tsldl: isriscn~, diir jiitten rcser sig 111. fjordell och med ett ogonbliclcs tiznkspridd nppm8rl: sanlhet fiister blicken pft den lilln leksak vid st.sanden, frfin hrilken en amal, t n n n riiklinie stiger nppdt som ett lifsteclien f r h snGkr~pen dgrinne, eljcst 1:; tllacte miinniskor, joldens 11iirska.rslWkte.
Eller se Kahleru keruiuik i koppm: och silfverlyster.
Hur lugna ocll imponerunde fiirstBr icke Hansen-Ryvst~: np att foima sinn clj~wtyer, b4de de R.iatdencIe och de som oinr,em en $a, och liur n-iiiiistc !~=gillt blanch.
iekt!
Kiililer, Det, iir icke nlltid man gbr till fcst, icke &amp; id man hnr sc ' r sorglost ett.
sinne.
Dess emellan iir lifret nrbetc och miida.
9fm i det lyclrligs medvetnildet, ntt ~i rcitmi i dag hnfva ~ * iittighet tiinima v t r t glns fiir den npvaknarle konst, som konstniiren-reter; 111~11 trodde tilllzora fiil * st vfircz e~terkoinm,ancI (!
i n8got afliigset led, gliim- mer man bekymi-en infor gliirljen: ttt lcfw just nn.
En slc3 fiir nordens Ironst, riir och &amp; umtidens konst!
(hr-ill TViisthe~ y.
En gterbllck p&amp; kvinnokonferensen i Stockholm.
Som en final till utat8llningssomma.rens raldign k o n g r e s s p - foni kom kvinnokonferensen den 21-23 september.
Xiir slntet fir godt, iir allting godt, och oin sarnlnn liarmoniaka stiimning som kwakteriserclt kvinnornas samrnnnkomst, denila dell sista: if 5rets 40-tal nf miiten, varit rddnnde rid alla tie ofriga, k m i snnuing 1897 betecknas som ett endn stort fredens &amp; r.
Och s % utgjorde jn Bfven lT&amp;r konferens ett led i den stora ubileiuinsvecktul.
IkIellan flaggstiiuger och Blollisterdekorntioner vlzndrade clen lilln s1ra.m cleltagare i kvimo konfereo sen till.
sin sam- lingssal, iclre for att I.lo~.n llogstamds festorationer, ntan for att lyssna till lrlokt tal af l~lolia lrvinaor 0111 hvad genom 1cviniuoarbet; et utr8ttats ocll verlrats och om de forlloppni~igar och forclringar man stiillei: dBrpfi for frrrmtideu.
Jag niimnde jul~ilenms \ ~ecln och jag &amp; terlcornmer diirtill, eme- clan valet a£ tic1 just ansetts utgora grogi: nniets svaga pnnkt, eller ' Btminstone vasit dell, som mest utsatts fBr nnmiirkningm.
Och.
naturligtvis.
nlBste clet meclges, ' ntt eri tidpunkt, dB clet nllm5iuna och enskildta intresset Br iuppslukttdt sf en natioaalfest, al11.a helst nf en ined s&amp; kolossala dimensiosler so111 den Oscar den andres 25-&amp;rsjnbileum kom att antnga, iiite iir den allra liimpligaste for en konferens ined allverligt syfte, iifveiis ?~ att valet af f~rmidda~gstiin- manla for forhandlinganl,zr utestiiagt diirifrBn det stora flertalet af arhetande kvinnor.
Men % andra sidan bor man ju konlnla ih %g, att det ej w r i t frBga om en nllmiin nordisk kvinnokongress, hvarvid det i framsta ruminet g d l t att sB vidt mojligt ' tilllnotesgti a.lla for kvjnnosaks- sporsinBl nitidskaade personers intressen, utan att det var fr&amp;n ett at: ett fBtd fijreningar snmma~.~satt forbund, s0111 inbjudning till ett mote utgtitt, oclz att detta vnr beriilrnedt vinm en s$ stor tillslnt- ning soin mojligt frBn lanclsorten, n&amp;got som liittare kunde ske, cl5, den dubbla anledningen till en stockl~olmsrcsa forefanns: jubileet ocll kon.ferensen.
For ijfrigt, 11ve1n vet ej hur mBngc ?l faktorer, skiil och inotslriil det Br ntt taga i betrnlitande j1iua11 ett Icollferens- progranz blil.
fastslaget, och.
IILII- ' ntil syvendc og sist)) det oinojligt Iran tillfreclsst5illa dla3 Jag Imr emellerticl med flit clrojt vid pi.ogramets obestridligt sva.gnste punkt for att redall f~: fin borjau afviipne kritikea.
hos dew, soin af tidsskiil eller andrn s.Id h i d r a t s att bevista motet, och dar- for forhBlla sig aBgot slreptislrt till detsnmma.
Ty i alla viisentliga delnr mkste sB va1 programet son1 det siitt hvarpB det efterfoljdes mses for siirdeles lyckadt.
Ti viintacle jn ganslra luycket af detta mote, det forsta i sitt slag i v+r l~ufvndstad, och vi Siro glcda ntt Irunna intygn, att forviintningarn ' a e j g3ickats.
Tviirtom, sB viil framlingar so111 v&amp;ra egna llafva enats i att gifvn sitt erkiinnande kt ett foretag, soln 4, vfil retat ntt rnotsvara sin best %mmelse, den
namligen a t t sammanfora, och forena iuoiri olilta verksani1ictsomrAcleii ' arketande nordiska k~ mnor.
Se h a nggrlt rent yttre drag af de Srenska Bvinnoruas natio- nalforbands konferens, hvars syfte ocli nnledning vi r e d m i ett fore- gtiende hafte solit utveckla.
Man ssinlades i den rymliga, ehuiv enkelt dekorerade Frimnrar- logeus sal, hvars fonddekoration ntgiires af ett portriitt i hclfigur nf lxmg Oscar.
Framfor detsalnma stod talarutolen, nedlcliifiir ett par bord for ielrreterare och bestyrelsen, allt fliirclfritt ocli utan; rll apparat.
o De vnckra blommor, som p r ~ d d e kateder och refereutl~ord ~ o r kanskc de ends yttre vitnesbord om, att krinliga hHnder writ mcd i, cller - som hiir fallet - s t t t t for hela spelet.
Af iihorarkretsen var det emellertid ej sv8rt att sluta till motets karakter.
Af de till ett antal af nara 280 uppgbende konferens- deltagnrne knappt mer tin ett tiotal herrar ").
De manliga medlemmar- nes fatalighet torde dock salrert till stor del ha; kommit p l jnbilenms- veclrans riikning.
Vi tro namligen, att intresset for krinnofrlgan Br tillriiclrligt lefvande afven bland ett stort antal ef viira svenslra iniiin, for att, om tiden och omstiindigheter ~ a r i gyunsamma, t tillfiirsikra kouferensen storre tillslutniilg f d n derras sida.
17i slc~dle jn clew ntom onskat, atit rnycket a.f det verkligen fiirtriiffliga, sol11 ile k ~ i n - liga talarne presterade, &amp; h e n kommit ell stiirre madig Rhijrarekrets till godo.
Detta sb r a l for deras egen som for riir skull.
Ty numera torde det ej betmktas som eu gttring af hrinlig sjiilfBfrer skattning b r a, d % mnn h&amp;.l: ller f6re, att mannen ha lika ulycket att liira af och om ow, soln ~i om och af dem.
Men om v j t p a r r saknade en mZingd af \ .Bra e p a goda krafter, sAvi-il manliga som kvinliga, sb tillforde dc frAmi~ian (lc giister, som hedrade lconferensen med sin niirraro, densamma mlnget yppcr- ligt element, hvilket gjorde motet ' till lidgot a n m t och ulgot inera: an ett blott o c l ~ bart stockholmskt k~innomote.
Alla nordiska lander voro represeutera$e.
Alla v8ra hroder- - nej, hvaxfBr ej lika gSirnu sags - sydierlund i ostan, vestan ocli snnnan hade srindt representanter och det siidana, soul i fullt mtitt: +) Antalet anmlilda, konferensmedlrnlmar utgjorde 2itj; daraf 232 svenska, 11 norska, 5 danska, 24 finska oo11 4 internationells medlemmar.
kilnna sagas vara rel~resent~ativa inon1 skilda olnriden af kvinno- arbetet.
FrBn Finland, det alltid valrna och lifaktiga, hade koinmit mBnga af de practi.ge kvianor, hvillcas mmn st&amp; i sarnband med hvad af betydenhet under cie senaste Brtioudcna i deras land inom kvinnororelsen Bstadlzommits.
Vi aBmna bland clessa froken Adelaide Ehrnrooth, en af veteranernn i de for f.a~.mitskridande kampande kvjnnornas led, med en nugclom~frislrhet och ett li fsnlocl, soin tyviirr sA ofta saknas hos ett yngre slakte; frolien Alma Hjelt, E ' insk kvinno- foreniugs nitiska f. d. selcretei: nre, friiken Lucina Hegman, ordforande i den unga forellingen Unionen, froken Rosina Wetted~off och frolren Helena Westerim~: k, bAda kiinda gonom sina litteram arbeten och sin journalistielm.
~~erlrsarnhet, den fSrm som ntgif variuna nf den nn u~&amp;hlirda, iifven hos oss mycket viirderade tidakriften)) Hemmet och samhdlet,)) dell seaare redaktris for Icvinnosaksfor- bi~ndet Uuiouens tidslrrift: &gt;Nutid)).
En sslknail var det clock,, att af alla dessa sB vederliiiftigii iaBlsrnRn for den finska kvinnosaken, endaat froken Hagrnnn npptradde ined ett aaforande.
Som det emellertid hehandlade ett iimne, diiri den foredrngande kan sagas vara en af nordens f o~: nams ta auktoriteter, niirnligen sainslioleid8n, var hvad vi fiugo hora af tillr~clrligt illtresse fijr ntt riittfiirdiga uteslutan- det a£ mdra viktigw lrvin.t: ~of~: Bgor.
De norska kvianornia 1l; ~ile son1 sit1 l~nB1sini~r1 froken Ciirta Krog, en representant viil iignsci xtt ftil-a sitt lriius och sitt lands taluu.
Frolreu Krog 81.
I.
11. ell af Norges fi3n.15i.mstn f o r k a i q ~ r for k v i ~ ~ n a u intressen s och vet mec1 Irvinlig tadit och vgrclighet men ntan h k t a a och t d e l fijrn fram sina laudsinaninnors.
goda och riittvisa salr.
En E L U ~ ~ framstiieade II norslr ta~larinna var - fru Narga- retcz Vullnin.
Vi siig:: ~, norsk, dB fru Vnllam, ehnru danska till borden, nnmera &amp; r norslr bBdo till sprBlr och intressen.
Annars hade vi l ' rc ' lu.
Dal~ma.rk gl&amp;d.jen se azzdra deltagam, af I~villra ett par till Isonferensprogi: a~net 1iimna.de bidrag af stort vtil.de.
: Bltzud dessn alrtive inedleluinar niiinna vi.
h n Chwlotte Norrie-Harhou, en i1101ii sitt omrRde, sju~kviii: den, lika varinhjiirtad som klnrtanlrt a.nktoi: itet, saint fru Elisd~eth Selmer, hvara Bsilrter i sedlighets- och nylitel: hetsf~~Bgor, byggdn: p i kristlig gruad, redan fornt i vardefmlla foredrag blifvit for den stoclrholmska allrnauheten framlngda.
Bland andra dailska giister m i rifven narnnas froken Alberti, Kvindelig Lzeseforenings nitiska foresttndarinna.
Detta endast en ytlig presentation sf n &amp; p fa af v k a f r &amp; w.
luande g5ister.
Hvad so111 emellel.tid ej hlott nlerl nBgra ord lRter sig definieras a r den reela vinst i form af goda impulser, vackelser till nya idier, s o u blotta sammanforandet af begBfvade, f6r adla in- tresaen besjiilade manniskor mcdfiir.
Ehnzu arbetande pd slrildn riigur och omrBden finnit ~Bledes alla dem, som satt kvinnofrigans losning, det.
illB nu vara frhgan, tagen i stort eller nigon detalj diiraf, till sin lifsngpgift, ouyphorligt beroringspunkter.
Och hvad ha vi nordens kvinnor ej allt att 15ra nf hvaranclrn!
De for hvarje nationnlitet karakteristiska dragen erbjudn tillrack- ligt inAnga skiljaktigbeter for att, gora brytningen pikant, men iiga mhgfaldiga element, som befordrs en llarrnoni~k s a m m n i ~ ~ m d t ~ ~ ~ i i i g.
Den okufliga energien, den liffulla vakenhetcn 110s vgra, fiuskn systrar, hur viil stiimmer den ej med detta vissa nfigot af obihdig natur- kraft, som gor det norskn folket till norclens ungdomsfolk par prk- fhrance, och hvilken halsosam rnotvikt bilda ej dessa hBda till (leu genom en enkel naturligliet framtriidancle dnnskn fina intelligeil- sen och viirt eget reserverade, till entusiasm s51 ral som till handling sB svArantandliga svenska lynne!
Nojligen har jag oriitt, men mig forekom det vid studerandet af denna af representan- ter frBn skandinaviens alla lander snmmansatta kvinnoforsamling, som om de nyss berorda nationella typerna mdste m r a mer frain- tradande hos kvinnor iin hos man, som om ~i i denna nirellerin- gens tidstilder biittre vetat berara det nrsprungliga och karalrteri- stiska.
Och iifven frfin den synpunkten sedt erbjijd art mijte ett ej ringa intresse.
For ofrigt hrad sjiilha yrestationerno d. v. s. fijredragen, for- handlingarna betriiffar, tror jag, att de ungefiir volo au nivean med hvad sorn rid af miin ledda kongresser brnka fiirekomma, bdde till form och inneh9tll.
I det fallet ha lsvinnorna i utveckling tagit ctt oerhordt steg framiit, att de funnit uttrycksinedel fiir sina tnnkar.
Sakert gr, ntt det fordonl mycket nler iin nu r a r krinnans oforinAga att ge en form it hrad viirdef~dlt: hon tilliifrentyrs satt inne med i tunkeviig, som kom heme att sfi beredvilligt riitta sig efter budet: kvinnan tige i forsamlingen.
3Ien nu, dB hou liar s i mgc- ket stone frihet att handla, sil lnycket bAttre lgrt sig att tRnka, hnr hon afven fiitt ordet biittre i sin makt och vet iifwu tttt giii-a ett godt bruk af denna makt.
De vid kongresser i allmiinhet forekominande katcgorier at ' anfo~xnden rnarktes af ven har.
Den grmldlige f ijreliisaren, son1 i ott viil g e n o ~ n t i i d ~ foredrag t frnrnl8ggerd sina Bsiktei-, den incr
oohade, som samvetegrannt fol jer (let.
viil ntarbetade manuskri ptet, den ofvade talwen, som ~ n e d blott d g r a punl-cter, losligt angifna pB ea papgerslapp, ined logisk skii1: 11i~ och ledigt flytande foredrng utveclrlar sitt iimne, ocll den till en stor fkdighet i tnllronsten np~bfvade offentliga tnlareu, solo ej tvekar pid ett ord eller tar 0111 en 8 t h.
h g e n nf clesm lrxtegorier httades.
Hvad so111 enlel1erti.d foldelaktigt utm&amp;rlzte sA viil den enn ~ o i n den andrn arten af fore- drag, Attminstone frainfor dem, som forekomalo vid den Interllcztionella i Berlin fol-lidet Br, vwr den Begrhsning slf sitt k.i~i~~uolio~igressen 8~7111e, som talu~.me visste att inlzttaga.
Kol~ferensbestyrelsea llacle oclcs8 vid utarbetandet af programet, 1: ivarken ofverlastaclt det med frBgor eller slosat med tid, mtan v&amp;l afi~agt bgdndera.
Den vicl lcongresser sB vanliga sndliga ofverniiittnaclen oc11 sloheten, en foljd sf ett onatuwligt llopnllde af foreclrngai~lgsiimnea, forekoln icke.
Hvaije talare kuxlde for sitt nnforande pidriiknn den storsta dppinarksam- hot och det 1.ifljgaste intresse frBn en stiindigt vaken idhornrkrets, son1 ej heller sparnde 118, bifallsyttringar.
Nu i storsta hast en ofverblick nf konfererensp~: ograi~~et.
Att genorngl clet~a~mma pnnlrt fijr punkt till5ter ej utrymmet, ej lleller torde det varcz behofljgt, dB vi i ett foregBende hafte 1aninat eu ungefiirlig resnmi: af dess inaehbll.
En del a1 foredragen komma dessutorn att blifva tillgiingliga i tryck, visserligen ej i salnlad form,.
men ~6~0117.
inserat i vissn af vgra tidskrifter, dar de i foljd czf sitt Bmue b&amp;st hora hemma.
Afven Dagny hoppas blifva i tillfalle meddela niigra af dem.
Motet iuleddes med en ~8rslrildt for BndarnDlet fijrfattad och komponerad Jzautnt.
Frokn.czrna Henrilra Widmark och HBlbne Mnnktell delade harvid firan, dB den form skrifvit testen, den senare omsatt den i toner.
i \ !usilren till de varma och enkla ordun, sB val lrorer som solosfing, gjorde sig priilrtigt giillsnde, anford sf tons~ltta- rinnan sjdf.
Den var hBllen i en allvnrlig stil och giclr viil sam- Inen med motets anda och 1ra.rakter.
S&amp; bestegs talslrstolen a£ fru Ellen d~zkwrsviird, ordforande for Svenskn Irvinnornas nationalforbuncl.
Efter att med nggra ord ha hiilsat motescleltagarne valkowna, utvecklnde hon nationalforbnudets id6 och nngnf snintidigt 1~ofe1: enseus innelso~d och anclamtil.
HSi~: med
.
var motet hogtidligeu oypnadt och sedan de Sfiiga vale11 nf fuulitio- nBrer forsigg %tt, skred mau till forliandlingarnn:!: !.
F r u Agda Rlontelizts, de fattiges rarmhjiirtade och I r l ~ t i i n k t a viin, oppnade foredragens rad med att tala om sviililgorenhetens 1nA1 och rnedel.
B J a, hvad iir viilgorenhetens mill?
Hvilka (less medel?
E n stor del af m6nslrlighetens val o$h ve beror ju p i svnret.
Ej under om for ~nhngon den forkastelsedorn, som af fr~z 31. nt- talndes mot dmosan, barlnhiirtighetens synliga nttryck, forefoll som ett hdrdt tal, soin ett predikande icbe, for men nlot viilgoreuhet och miinnislrokiirlek.
Men om inan IAter, ej en ytlig kiinsln tala utan det af hjfirtat leddn fijrnnftet, miste mall fijrstfi, att den riilgijre~lhets~ princip iir deu ends rattn, sorn pii sjiilflij~lpens grunclval solrer npp- riittn den niidlidande cch fallna.
T %lgGrenhetens yttersta mil iir sfi- ledes att gijra hjiilpen obehoflig, ocb detta mAl vinucs ickc lilcti almosor och tillfiilligt penningilnderstod utnn mcd dc medol, s o u kal !as den personlign iusatren, intresset och rilrdeu.
JR, lned on 135 rik erfareuhet &amp; odd insikt i det svtirbel~a~idlade iimnet., visstt: tnl.
att ~iiltaligt och ofvertygande ut~eclila Foreningcn for valgo~ enheteus ordnande idker, hvilka, ehurn vlil kauda genoln foreningens in4nggriga valsiguelserilin verksamhet i yBr hufvudstad, nldrig tyckas nog oftii kunns inskarpas hos v %r allmauhet.
For mlngn af do frammancte dhiirarne torde en he1 del af do synpunhter, s o n fru X. fiamlado, verkat soiu ndgot nytt och efterfoljnnsviirlIt.
Far a h, fri.imlingar som helumahoraude, var foredraget i hiig grad iutressant och liirorikt.
Dot tyckes att vi alln, soul cieltngii; i do sista drum arheto iuom lrvinnorijrelsen i vdrt laud, sknlle yarn v d hemma i det Qmt~e uppkoinst ocli utvecli- son1 behandlade ~Frodrilia-Bre1ner-Pijrhz1~~1ets liug,) ~ hvilket froken G ' ertwZ Arlclb~~ * y i sitt fijredra.g, clet nndra yc L ' konferensprogran~et utvecklade, men sjiilfva fiirl~iindets vorksam- het a r af sB vidtoinfattande slag, att iifven fiir ciel~, wnl stgr niidt upp i wbetet., oupyhbrligt nyu siclor af detsnmma erl ?jucln sig.
Fijr frij1; en Adelborgs fiiredrng, soln inleddes med en liort iifversikt rtf hvact
som p&amp; cle sista Brtiondena verlrats for att oppna nya banor for kvin- nan, komlua vi sedermera att utfbrlignqe reclogora.
nfed frolren Gina Krogs foredrag om * Rvindesagen i N o r g e ~ slutades forsta lronferensdagen.
Af kvinnosalren, detta ord som garna for tanken han pb torrs fakta, lagparagrafer, poleinik och allt som tyclres varn for lyrilc och poesi fr&amp;iumande, visste tal.
att gora ett anforende, buret lika myclcet af kraft och ofvertygelse som stampladt af poetislr glod.
Och det att kvinnororelsen, som sB myclret annnt i v&amp;rt unga, ef obiindig lifskraft jasaode broderlancl, iinnu ick6 hnnuit satta sig, att den salrnw den organisationens fasta grnncl, son1 den sedan Iiinge intar i Sverige, kimnnr jn oclrs&amp; f&amp;ltet bppet for faatasiens flykt och ger de riknste fralntidsforl~oppniugnr f ullt svangrum.
De!
var sdlecles ej blott en 5terbliclr.
p&amp; det fordna Norge, sorn fitk sin st&amp;mpel af Camilla Colletts genialislra, banbry- tande personljghet, eller on frainstall~ing.
nf nntidens Norge ined dess politiska strider, 8 % ogynnsmma for kvinnosakens fria ntveclr- ling, soin tal.
liimnade, ntan hon h5invisade likn rnyclret pb det frxm- tidens Worge, soin en gbng afven skall blifva kvinnofrigorelsens laud, 2 det frihedens, fridens, kjmlighed ' ens land, som saa mange - h ar clromt om)).
, ' Det ar med ledsnncl vi se oss nodsaknde att endast iilccl ofvan- stiiende torftign r a c k antydn jnnehdllet nf frolten K r o g s foredrag.
n e t var elnellertici af den natar, att det svBrligen 15ter sig refore1: as.
Det finrles en 01-t af viiltalighet, so111 hnr eiu sty~: lrs e j blott i. den for~nella talangen, tlthn i den ofvertygelsens vgrme, som stroinmar nt fi-WLI.
sjiilfvn personligheten, och cle intryclz man erfar nf en sfidan tal.
blifva outplAuliga, ~rlen sviira att bterge.
Mojligen slcola vi.
i en framtid blifva i tillfalle att med frolren ICrogs egna ord liilnlla en saminanfnttiiing af hennes foredrag.
Ned I&lt;augss8ngen 2Ur svenskcz 11 jiirtans d j u p ~, afsjuagen sf cl.ei: r iukng,rtiimmig: ~, l ?raktigw hnntirnme1: sk6rcn, unfoi: d af frolre~~ lkunlitell, afslntades p&amp; ett vardigt satt forsta konferensdageu.
Vi b.afva redan talat om frolren lhcinn Hagmans fortriiffliga f omdrag om B sainnly~f ostrnn 9, hvi llret inledde audra lronferensdagens fol: l~c ?ndlingar.
Hvad frolren Hagman hacle att ~neddeln 0111 s m q p - fostringsidens utveckling i Finlancl, dar, son1 bekant, densainma redan l h g e tillampats i stor utstriickning och ~ned de basta resultat, var i hog grad sakrilct och npplysande, stodt son1 det var p&amp; tal.
egen erfaren- het och ett rikt material af stntistislza uppgifter.
.
Detta faredrag elzuUe, enligt prograiuet, cfterfiiljas af ett af frolcen SoJa Cisberg of ver)) Uandurbetets ~Gnners vcrksamlzet s.
Till fiiljd nf att froken Qisbcrgs strangt a~llitadt till tagits i beslug sf aiiilrcz uppgifter, uteslots tjrvarr detta f6redi-ag.
Talures.tolcli intogs ctiir- for nu af frolren H (omn dnde) .s.so~r, som wed myclret lif och frisk- het i ett liort nnforande ntvecklndc); l&lt;vii~noltlnl~be~~s idl::;,: ':) hvarph Dju~.slryddsfijreui~~gells representant, fril Elna Tenow, behandlido &amp; innet: &gt;) En insats i kidturutvecklingtn s.
Fru T e n o w e~ninenta formiga som forelaserdm ach ka~ida formella talang fornekade sig ej helier 11 %-, och det var med mycken varine och inuerligllet so111 l~vinnans, plikter mct d j in c ~ r f~~: nnhi; llos, p i miinuisl; ans, siir~kilc~t samnla gang det piivjsacles, hur.usom (let satt I ~ v a i p l tljnrcn, i all synuerl~ct busdjurea, behandlades vol e eu gradmatarc 113 ett folks moraliska nivi.
De foredrag, vi bar i allra storsta korthet berort, iigde alla rum under formiddagstimmnrna.
Andra motesciagen fortsattes fiir- handlingarna afven pi % eftermiddagen, h d k e t nat~~rligtvis hado till foljd att fylla salen med ett annu talrikare auditorium.
Froken A I Smzdst.r.onz, ~ hrilken i det utsatta foredraget skulle utveckla arnnGt: wunder hvilka fijrutsiittningar Iran kvinnororelsen blifva af verk- lig betydelse f6r kultur och framltskridande?
s ar ocks % en personlighet,] wing hvilken alltid en nppmarkstrm Bhiirarltrets samlar sig.
Med en stor enkelhet i upptradandet, ett foredrug utan all yttre, poses; frambar hon sina genenla, ofta i hog grad origiuella, tanknr i tidens sporsrnbl.
Genom sinu betydnnde ' nttalanden i kviunofrdgan, ej blott inom den del d e a f, som ntgor hennes hufvudfack, pedago- gien, utan Bfven i hvad som ror den teoretiska siclau aE k ~ i n n o - rorelsen, har Lon komlnit att intaga en framslrjute~l plats i v9r kvinnoviirld.
Att froken Sandstrijm ej iir ndgon entmiastisk lrvinno- saksifrare, ej lued obetingadt jnbcl hiilsur hvalje ny bana, som iipp- nas for kvinnan, utan besinningsfullt och oirartiskt dijnler sH \ - ii1 kvinuan sjalf solu llennes verlc, gor hennes ord Siunn mer tullgt viigandc.
SB torde lronferensforedra,aet ha verkat L3de som ell hamsko och en sporre.
Soin en hiimsko pb en alltfor optimistisk men som eu spome till uppfattning af k ~ i n n o a ~ b e t e t betydelse, a ytterlignro ntveckling och fullkomning; if de krafcer och mijjligheter hvnrmed kvinnan sitter inne.
: ':: ':) - s) Kon-mer ntt i sin helllet infiiras i Dagny.
Friiken Sandstroms foredrag koinmer langre fmm att i Dagny int ' ijrns.
%$)
I.
ffittills hade forhand1iag: untr foljt programets regel~ %tt~ fB1.01: och inslzranlrt sig till att i sfijredragsforin behandla de olilra fragorna.
Efter &amp; n Elisnbet Sel ?ners anforande ofver ~Betydningen af] win.- clens arbejde for totalafholcl og szedelighed)) foljde en dislrussion, so111 1Bt de slriftande meningerna ganska starlrt bryts sig mot hvnr- andrw.
Den lc5in.de riksdagsmannen och tdaren brnkspatron Hugo Tamm fiirfiiktnde de teorier, soin federationsrorelsen gjort till sina, nanlligen npphiifvande a£ clet fornedrande slafveri, hrari den ssnlr- tioneracle och reglementera.de lasten hAller en viss Izlass af Icvinnor bunden.
SA lBnge den opinionen existerar, som siitter en olike mo- 1: slislz norm for de bbda konen, som 1Ater mannen g&amp; fri och nlrtad under det att k.vinnnn for samma forseelse foraktad utlrastns ur samha.llet, forblir strafvandet att hbjs kvinnans sociala niv8 fruktlost.
Snmma sedlighetsbud miiste ovill1: orligt gdla for mann.en soin fijr Iwi n n xu.
Hot Bsikten om npphlfvandet af den s. lr.
seglementeriagen, till hvilken storstn dele11 af forsnmlingen anslot sig, upptriidde inedecine dolctor Lawent, som, bberopande sig pb lakarevetenska- pen, vnrnnde for att i ett sii viktigt arbete som sedlighets-, arbetet, l&amp;ta lziinslorna alltfor mycket tala.
Att detta inlagg sknlle viiclca protester faller af sig sjiilf.
Men &amp; hen mBnga sl~iftningar i nppfattningen af sedlighetsfr8.gaus losning gjorde pig gBllnude.
Och sBllan torde en forsamling, fitminstone en forsamling af kvinnor, haft att uppvisa iner diametralt motsatta rilrtningar Bn hGr.
Det strgngt Irristliga &amp; skirldningss8ttet, hvilket hade en v&amp;l- talig och varmhj8rtac~ mblsinnn, och det i hog grad frisinnade, soin Bfven ej saknade forfiiktare.
Den Irroppsnrbetmde lwinnan, hvilkons s&amp; funnit en varm forsvarare ur deras eget led och makan och modern ur sarnhallets hogsta bildningslcretsnr.
Alln dessa uttalaa- den bildade mer eller mindre betydelsefulla led i dislcussionens kedje, i hvilken for ofrigt som ett hmfvndmoment ingiclr de bgdn m,znliga delta.garaes replilzslcifte.
Soin fellet vanligtvis iir ~ n e d diskussionei., forde iifven denm h a r k e n till losning af den debatterade frBgan eller till omstBm- wnnde af de respelctive tslarnes fornt f attade bsilrter, inen den hnde sin betydelse daraf, att oli1z.a t81dmnde fiago tillfiille bora hvar- andras menii~g, l~varfor.~~tsn det lifliga ini; i: esse hvarmed v8r tid om- fattar sedighetsfrAgwn, pit ett ofortydbart s&amp;tt fidagalades.
Den sista nlotesdagens forsta afdelning yar Bgnad Bt det vik- tign spijrsm4Jet: s jnlsviirden.
Hiir hit forst fru Cl~ndotte Nom-ie, '
sjtilf en sti 1751 praktiskt s o n teoretiskt ntl~ildnd sjnkskiiterska, oss hors siua tan1m.r aiigHende ~Sygeplejc som nrhej (lsfc1t for kvindtwW, uttalanden som fingo sin vikt b&amp;de gcnom den fiiredragancles sym- pat,iska peraonligliet ocli den gr~znclligliet liverined Iion visade sig Iin studerat sitt Gmne " ').
- Dii d~litclr J.
E. Hcrgwall af liiilsoskiil r a r hiudrnd att sjiilf f~mulagga sine sppniiktcr iif ver:) Di striktsliii- terslror, en modern insnt.~ i svenslsa laiidsbygdens historia?
: fiiiv- drogs den sakriku och riil utarbetacle uypsatseu af ~ucd.
lie.
frii- ken Torn Gmnstrijm.
med sitt fiiredrng B Om Diirpi % fiiljde f1.u llfwgaretcr Vltll~~m kvilideriies vzerneplikt B.
E t t viiltaligt och kraftigt 2 stridsrop 9 -- fiir fredssaken.
Hvad tal.
~ i l l e kulla den lrrinliga v: inleplikten iir att viirnn mot u l h ijdeliiggande makter.
Ocll den viirsta 3f iless; ~ inaktei- iir h i g e t.
Kvinnan hnr stor makt, oil1 iclw att hinclru krig sB att begl.linsn Icrigets fasor gellorn att lindra dt!
sr " lrac1es lidanclco.
Och dartill biir hon Bfven under freclstid l~ereda sig.
31cn fr: uljfiir nllt skall Ilon snrBnc ' L~~ sitt inflytanrlc p5 cltt eiika inge 1nii1liii~1~orn: i stiirre, iidlare begrcyp om iii-u iin deli niedeltidxukti,v: ~ ul) ~) fat.t.niii1r; t~11, att den fiirst ocli frCilust ~ i l n i e s sviidet i hand.
Cng !.cfiii.
di var det piS8ktigt framfiirda tn1et.s Irorta moning.
Och livilkeii kvilili: i instiimmer ej 1iii.1-i af fnllaste hjiirta!
RB &amp; terstod endast tre pnnkter 1); progra~net: n.lifiirandet oiii x. de krinliga gy~nnasternas n p p g i f t ~, godt ocli tiinkviirdt till sit t innelibll, behaglig t framfiirdt af frn EbLu .Her.rtnen, och: .Om n-p Iduns, spirit.uelt, lifligt, tillsatt ined cn fin krycld; ~ af liumor, R111- iindait till form och idenlistiskt till: ~ d i i g $ n ~, lucd en fiirg ~Bclnil eudast r51.
fiarnstiieade fiireliiserskn friikcn Ellerj Key vet utt fijr- liius sitt iimne.
-- Till sist liimnade fil.
kaud.
E. Svemh en sakrik iifrerblick af de siste Rrenv landvinningar inom lagstiftningen, fiir sb ridt det risr, den svenska Brinnans riittslign stiilliiinp, 11vnr- efter en kortwe disk~zsuion ridtog, wider hvilken friilrctz Lla 3 I t ~ lander frQn Finland liimnade nRgra npl) lpilingui.
riirsnrle k ~ i n l ~ a n s stiillning i hennes fiidernesland.
Hzrmed var konferensprograniet genoingfinget och ordfiirando knnde nu, seende tillbnlza pH allt (let goiia soiu under iniitesdagarne presterats, af fdlaste hjBrta hemliirn sf v5il giistclr soin lanilsmiin, si7 vB1 foredragande soin Rh6rare, ett, rurnit.
tack fiir gtdt samal.hc !t.e och sympatiskt forstiende.
Innan ~i siittn pu13lilt fijr den allvarljga afdelningen af kon- fei: ensen, mdste vi dock nainns nAgot om ett par n~~nlmer utom program.et, hvillra ej inottogos ined iniudro jntresse iin de iifriga .. Ett af dossa lTar en hiilsning EI.~J-I fru Rosalie Olivecroaa, frnlnfard nl fr8ken Evn P~yxell, hvari clcnna v&amp;r hiigt viirderade representant for ett altlre, bnabrgtaude slrilcte, ut alnde sina varmn sympztiei- for konf eim~sen ocll d ess striif vanden sr~111t si tt Beklagande att af sjulrdom vars fijrhiadrad att cleltczgn i cletta det forsta storre lcvinnoi~oto i vbr hufvudstad.
-: Ett annnt ej mindre v8rdefullt bevis for ntt konferenson foljdes med varnla vdouskningar iifven: ~f livinnosalrens brista f~rkiinipnr pB andra sidan Osterujon, erh.011~ genom clen nf friil~en Hagmnu.
frainforda hii.lsninge11 frin en den fiilskn 1~vinno1: orelsenx forniii1lsta veteraner, frolien 13lomqu ist i Helsinglors.
E ' lem hiilsi~ingst.eleg~ .. rtn nukommo, c1W1: iblund ett f $11 frijlren Alesnn-,.
Det hnr oft: ^ i fijr13in (lelse med 1tong1.esaei-, anorcl~mnde nf oss svensli~u., blifvit mmiirkt, a t t nB; jena och de festliga samkv %i-~-~en nlltfor 111 ycliej inkrbldi: ~ pti cle nllvarliga fih1iandlinga1-na.
Nen om l w i u n olroni ' erensei1 lcnn d&amp;ta ej lned fog siigaa.
Tviirto~n clet slrnlle visst ej slcndat, on1 flere tillfiilleu fur deltagame erbjudit sig att sm~mmfornx i siillslrnpliga log fi-jr att stiftn bek~mtslmper, s n d n pessonlign intryclr, ined ett ord fisC idka ett nngeniilnt siillskaps- lif.
Nu jnsl~riinkte sig denna do1 c.f lrongressbel~dll~zingen ndstan.
nteslntande till det aftonsamkvam, soiu anordnnts i Hato1 Phoenix ' festvkning den sista af iaotesdagama, Det var en ~w-Acer fest.
Mycket folk, hogtidslsliidds giiitcr, natnrligtvis e t t ijfrerv&amp;gande s n t d ilnmer, lifligt samsprdlr och glad stii11iniug.
H~~fvudparten af underh8llningen togs i ansprBlr.
a f m~sikprograinet, en verklig Ico~~sertafdelning, dAr nlan ficlr hijra 11ii.rlig sdng och nnuau vnclrer musilt af uordislra, hufvt~dsal~ligen 1.isialiga tonsattare, ntford a f frarnstileade mtister.
SB foljde sup6 lned tnl ocll s l i h r p i vors och prose!
det talncles varnln ord for v5ra f~- !iinm: mde giister, f o r sninmanslutningeus id&amp;, for samarbotet - inellan Inan ooli kvinna o., s. v., och d&lt;irrnecl var sistn akten utspelad
i cle Svenska lrvinnornas nationalforbunds konferens.
I) e intlyck, s o n cleltagarna me ' df~rt, slrola dock, hoppas ri, mra af ora~~sldignre art Bn dem nigon festst8mning, om $11 aldrig sb hijg, kan skiinlra.
1;.
D -- 11.
Li ttera tur.
Arbetss tu go r fo P barn.
E n sni~lman fnttalrde &amp;.
a ~ ~ s t l i l l u h t ~ qf cr.rbetsstugevei-ksa) 1~71,ete12 i Suerige af ~ (il~znn Hiertn-Retzius.
Orden h b e t s s t u g o r for barn, sola nled guldbokstiifver st8 in- ristade p t perinen till det vacksa arbete, hvillret nu ligger frain-
for oss, iir en inskrift, som i all sin enkelhet viiltuligt vitt.nar om ett nf de framg8ngsrikaste och inest viilsignelsebringande viil- gorenhetsrerk, som det sista artiondet har att nppvisa i vlrirt land.
Arbetsstugan!
For hnr miinget armodets barn Br cj dettn ord liktydigt rned en af omtiinksamma och kiirleksf~dla lianiier beredd fristad undan gatans hold, morker och frestelser ocli det egna fat- tiga hemmets vantrefnad och nod!
Hnr mlringen manniskoriin ser ej i dettn ord Btminstone en tillfredsstiillande losning p&amp; ett af r d r t samfuadelifs svaraste sporsmil: hur ofva barmhartighet utan almosans deinoraliserancle inflytande?
Den st61-sln bas-1n7tiirtig7iet ti.&gt;- att, 7,jiilpn ~ntinnisko~~za att 7tjjdZpa sig sjiifia, det iir den tanlce, som utgjort grundvnlen hrerpB arbetsstugornas stiftarinna byggt sitt miinnisko- alskande verlc och alltjiirnt bygger vidare under fortsatt fullkonl- ning och utveckling af detsamma.
.
Hvar och en, sorn foljer med valgorenhetsmbetet i v5r hufvud- stnd, kiinner val till arbetsstugeverl~smheten, de flesta, Btminstonc af v h a kviuliga.
barnavanner och filantroyer, h a h a siikert ntgon gBng besolrt en arbetsstuga och under gliidje och riirelse tagit i betrnktande en af dessa smA arbetscirklar, sammansatta af torftigt Icladda men gladt beskaftign barn, som afton efter ufton samlas kring viiuliga, ledarinnor for att samtictigt lam sig arbetets nytta och gliidje samt erfara njutningen af dess frukter, hvilka har visa sig i form uf en riklig nftonmlltid.
Men om Bfrell efter en 10-&amp;rig verksamhet nArbetsstugor for barn, iiro institutioner viil kiiuda af den svenska allmanheten, a r pet forst sf foreligganile arbete man f i r ogonen riktigt oppna for deras betydelse.
Skapariunan af det storartade viilgorenhetsforetaget, fru Hierta-Retzius, har liar met1 lika rnycken skicklighet soin grundlighet, samt ledd af ett aldrig svikaade intresse for och kiirlek till sin skapelse, sarnlat och be- arbetat ett vidlyftigt material till belysande af.
arbetsstugornaq verksamhet och utveckling.
Det rika amnet har ikladts en form, sorn gor det dubbelt tilldragande: en liflig ocll behaglig framsttill- ning, en s&lt;irdeles priiktig utstyrsel och en rik sanding af illnstmtio- ner, franwisande taflor ur den sida af barnayadden, sorn genonl arbet~stugorna fdr en sA vacker belysning. '
De tdrika iuteriorcrna frin hnfvudstadens och landsortens arbetsstugor, 5tergifna i] ins- tryck, forliina arbetet ett siirskildt intresse.
Bokens inledande kapitel behandla p i ett siirdeles intressant satt arbetsstugornas andamu och betydelse.
Forf.
utg4r frHn den synpimkten, att det 3igger samhlllet att genom Iampliga iitgiirder
soka forekomma [let olyckliga inflytande, som nod och dUig upp- fostran ntofva pB det uppviixnnde slaktetl De i hog grad sorgliga.
missforh&amp;llauden, soin fol: orsnlras a£ ett sysslolost kringdrifvande pK gntorna, barntiggeriets demoraliserande inflytande, m. a. o. de for- niinista orsaker, son1 bidraga att befolka vBra flngelser med nnga brottslinger, frarnlaggas vdtnligt och ofvertygande, p&amp; sanima gang s o u nodvandigheten af att forebyggcz det onda genoin att bibringa de unga lriirlelr till arbetet pB det varnlaste beifras.
- Sedan foljer 1) erattelsen om arbetsstugornas nppkomst och ntveckling.
Vi finnn cliirnf, att stiftarinnan visserligen Hemt; zt sjiilfva i d h frBn ~ B r a grinn- lnnd, Norge och Finland, men att densamma i v h t land vnnnit en fnllt sjiilfstiindig r~tveclrling och hos oss niitt en ldngt storre utstriick- ning an i nfigot af ~7iira grannlaad.
1896 funuos i Stockholni 11 arbetsstugor, i hvilkcz tillsammans 1,333 barn voro upptagna.
I lnnclsorte~~ voro IG dylika r~nstwlter inriittade, och nya s5idai.a till- kornina alltjiiut, efter hvad tidniagarna ha att beratts.
Intressanta redogorelser for de oljlca arbetsstugorna, derns arbetssBtt, bai: aantal, lohaler m. rn.
utfylln B ' h god del af det omfBngsrika arbetet.
For tlcin som praktislrt oaska studera planen till dessa slags nppfostrings- anstalter, torde iifven de noggrmna uppgifter som liimnns r6rmde cle olika handaslojder och arbetsrnetoder, soin i srbetsstugorni fore- ~r0111111a, vczra i hog grad larorilra.
Men att i en flylctig litteratnranm8lan pi. % ett tillfredsst~llande siitt behandla ett verk af s4 stor social betydelse so111 det foreliggande, iir ej gama mojligt.
Vi torde sedernlera f B tillfiille &amp; terlrornma till Binnet och det i. ett sa.mmanhang dar det battre lronlmer till siu riitt.
M B det emellertid redau nu vara oss tilliitet, att, om Bn pB ett ofull- komligt s&amp;tt, uttryclra vBr glldje ofver, att v&amp;r tid sett ett foretag son1 det, hvarorn boken om)) Arbetsstngor for barn)) Br ett sB viil- taligt vittnesbord, kronas med framgBng, och det tack \ rare en kviilnas energi, pralrtiska iorstbnd, oegennyttiga offervillighet och m~nskligheten.
valma bliclr for det so111 biist Iran L.
D.
Lyckans h agringar.
Fantasi och vel-klighet a£ S ' umq Frylcl~o1~n.
Det finns bocker, son1 ligga son1 en sten pii en redaktions bard och som det fordras en verklig kraftanstrhgning for att t a p it11 med.
Dels inger omfhlget respekt och dels ar sjalfva &amp; innet a£ den beslraffeiihet, att lnm ej vet hur man skall t n det.
Och '
under tvekm och tvifvel ggr tiden, och dar ligger alltjiirnt boken, u piminnelse om ens forsummelse.
som en stum e l ~ ~ w viiltalig Och en sbdan, pA ens recensentsainvete stungt v5igmdew sten Cr, den luftiga titeln till trots, Runny Frylzhol~ns nLyckilus hiigrin- gars.
Bolren utkom redan dA cle fiirsta spirande lofven sprncko ut i v,hsolens glens - symboliskt for ett f~rstlingsarbete - och nu har snnrt det sista bladet af hiistens slroningsliisa hand slitits af triiden och fortfarande ligger arbetet oriiriit, och den trhd, meti hvars 11jHlp 1-i hoppadus l~itta nt nr ovisshetens labyrint, ha r i iinnn ej lSckats finn ?.
DK emellertid Dagny ej lran 15t.a den synden ko~nma sig till last att lBmna ett sfi pass betydande och omfingsrikt arbete tat ' en kvinlig forfattare nlldeles oplakt n~lt, slrola vi Btrninutoue fiirsijka klargora anledningen.
till rAr tvekun ott recensern detsamma.
Svliigheten anges p l sjiilfvn titelblnilet: nFantasi och rerklig- hetn.
NB, skalle ej dessa element goat knnnn smiilta tillsammnns frtignr man?
J o visst, men nllt beror pb llur sammansmiiltningm nlycken belasenliet, lir gjord.
Och trots 60 b8sta fiir~tsiit~tningar: poetisk uypfattning, stilistislr begifnin,~, liiinsla och viirme, har fij1.f.
ej lgckats gorn blnndningen njntbw.
En ~.ommtiaerad Ironstbisto~.iir eller en konsthistorisk roman, se rliir hvncl loken iir, och iini13 hvnrkctn det ena eller det a n d m Roiuansn hnr den skiinn, uto~nordentligt ideelt anlagcia Hiirdis Fura till hjiiltinna.
Hen iir en nordisk ungmii, hvars tal och tan- lrar, ja bela vpelse iiro oaudligt hiijtla bf \ - er hrardagslifvets yrosaiska viigar och for hvars fot miinnen falla liksolu griis.
Under sint vandringar pA Italiens Idnssiska mark llar Hiirdis onpphiirligt den lyckan ntt pStrBffa ~nanlign sjiilsfriluller, fiiretriidesris uf engelsk nationalitet och af hog bord, hvilkn fiilja heme p l hennes flykt i fantasieus rymder, diir de med andnkt lyssnn till hennes estetiskn forelasningar.
Ty HBrdis foreliiser nlltirl, i hotellet vid table d1h6ten, pB Capris klippor, tinder Villa Dorias lummiga triid, i Trcnedigs gon- doler, i Roms katakomber, iifverallt.
Uet brusw en stindig strom af viiltalighet och risdoin fr5.n liennes sbi; na liippar.
Men till nigot sA jordislrt sonl miinnens I~iirlelr vill llon ej lyssnn, t. o. 111. den adle, srirnlodige Ramsay, den sistn, zf reskumraternn, via livars Imnd hon trAngt in i net allra lleligaste: ~f konstens och skouhetens tempel, Kter hon fara.
rid liemlandet, viil Svcrige, lir Hiirdis bunclen lnod oslitliga bm; l och diir, det ltiter oss fiirf.
skymta pb bokens siah blad, forennr l ~ o n till slut sitt lif med en
nng mnu, hos Ilvilken hon fnnilit den liinge solrts ~nnclliga fofstH- elsens syinbol, virad med lr~aslans purgurriid: ~ rosor,!
Detta 81. romanen - fnutasien.
Verkl igllcten 81.0 de Iroustn&amp;rli.ga ocll litterars betraktelser, ined 11villra boken forinligen iir spiiclrad, och son1 genomsyinn hela dogen.
Forfattarinnan nedlggger diiri hels, 411 estetiska trosbel.ciinnelse.
H e l ~ v8rldens konsthistoria passerar revy.
Antdren, reniissansen, v l s ticl, Italien, Sverige, Michel-Angelo, Victor Ryclberg, Tegnbr, Carl Larsson, Sven Scholander, Heidenstan1 - fiwufor allt Heidenstam - ingenting &amp; r ofrerho,ppdt.
Ar det att uudm pB om den norellistislr rdensenten, sorn trodde sig 11n ott @ r: 1 med en roman, tappar bort sig i virrvarret af estetislrn re- flesioner och reinitterar holm1 till Ironstki: itikern, och nit denne iterigen ej finnei ntt ~Lyclrans Iliigringar)) ligger inom hnns omriide?
Det i i i ined ett orcl bolrens htir franihlllna di~bbelnatnr, s o n Br orsalron till, att man st6r sfi veksarn iafor clensslinmn och ntt den ' PA l+i.ilge.
blifvit liggaiide pB rednktionens bord, oanmiild och olwitisernd.
Den innel~iller en sAdm blmdning af verlilig poesi och ~qytty1tndt kans~osva~nmel, af 0rigin.ella och vackrn tanhi!
rijrande fbreteelser jnoin Ironstens och litte~: atnrens vBrld ocll lika omognn so111 tviiirsiilira uttalandcn iooin s: mrna ornri.de, att nnrnii1ai.e~ viil, soln hiir niicltoi.ftligen i sista stund slrstt, mlristUe noja sig ~necl att yreseate1.a boken for Ksoren, men Iwitilcern lielst f6rblir s t u m.
L.
1).
---- U r kvin norna s 1 if, Shrtiier LZf.
A.nm TO " 1 " r~striim.
Lnnm k1ai: hoh knn gliicln sig R t att 112 bildnt slroln.
Lik svainpar VGSLZ de upy dessa s. lr kvinnolifsbilder u r clen jord- m&amp;n, soin heimes tnlangfulln peni1n ~ n e n gs~ulllign och osnnda fantasi SB iiro Ann: ~ T~I-ust: .oins nyss ntgifna Studies.
s &amp; riil berecit.
zw kl: imzorwa.s lif ocksA en yinp pK clen mnrl~olmslra nloderstaiimeii.
Detl %I: fn.llt npp med k %nslo~., nerve]: och stlimningar m a n f %r till li fs, de IzRsfinns te p s y l i ~ l ~ ~ i fi; ~: nimniel ~ l &lt;: ~ ser, clen.
mest Iromplicerade fiirgsymbolik, och n.ntul.fantnsier sb snbtila, sK mystiskt cljupa, ntt de for grofre siaaen &amp; roG Ii ardt niir ofomi~nbni.a.
Och)) far myclcet blommor) ~ viickn ju giiriia el1 kriiljande kiimsla, man d l hn upp fiiastret, l s natur och in clen hislcn luften, k i m n att 11inn nilclas i G ~ ~ c fria 3tt cli: ifI~~~~ntmosfii~: eiz inte iir g j o d for den noi; maln miinuislcan.
Lilrnelsen iL.
htir fullkomligt 135 sin plats.
Ty det 3ir ni; VAI: ljnfva, oskylcliga blomste1~8rld forf.
tagit stoff till sina fiirgmiittade
utgjutelser.
Hon sysslar sH mycket med farger och dofter, att de stigit heme Bt hufvudet, att de, som forf.
sjiilf sager, lfttei * heme)) njuta en fidlstiinclig fiirg- och doftorgies, ocli hemes inre iir, som det Ileter,)) fiirdigt att fascineras diiraf, att begara, iinska de storn lidelserna, utt ii,lslra skonhetskulten, att finnn det hvardngligu bwalt, det lilla, sm&amp;tt, det enformiga trist, det riina trAkigt.&gt; Icke sant, Lilnra Marholm upp ' i dagen, for ntt cj niimna en oss n5imm-e stgende fiirebild?
Och har man e j behof af en nppfriskaiide luftning efter alla dessa)) lcaskader af rosor, fylliga, djnpfiirgsde, riled komplicerade v i ~ u l i t e r ~ dessa ~, wkamelior, roda som heta kys- s a r ~, ~heliotroper - dekadansens kanske mest typislra blomma - som h ~ i s k a farliga ord med srartbld liippnl.
?~ Nej, up11 ined fijn- ster och dorrar, lbt friskhet och nritnrlighet spel: 1 iu i rBvinnoi.nns lif) &gt;, saanerligen de dli f H lust hiinge sig iit ndgra ~bloinstorclldiiiniul.:.
i cleniza stil.
f r o fijr iifrjgt ej, att nlan af en bok af denna typ f&amp;r ndgot intryclr, att, sedan man o p a t igenom de 131 sidoisnn - det iCr nnnsrs mycket fort gjordt., ty dell lilla boken i katelresfornmt 1: ur myclret breda mariginaler och sm8 korta rader - att nlan diiraf hemtar sR pass mycken bel~illuing, att man ens kan redogom fiir innehlllet.
I nrztur- ocll blomsterm5lniagarna aro inpassade en iildre och en yngrc dam, som resonuera ofver tidens fijreteelser, forst ocll sist ofrer kvinnnns viisen, roilii tont.
De lrtiuna och t i i n k likn dessa Bida, den 70-&amp;rig %, som har lifvet balroln sig, och den unga, soin s t h widt npp i lifvet - det 5ir denna sistniimnda som skrifrer -- och de komrna ofverens om, mtt det iir ~ d e n instangda erotiken hos lrvinnsn, som ar roten till allt ondt, till alla de andliga sjukdomur som behafta kvinnokonet - w forst db denna f h g e slaypes lijs kan lifvet blifva rikt.
De sitta emellertid, slsom bokens slnt- ord profetiskt lyda, wmed kikaren i hand och speja efter grynin- gen till en ny d a g.
~ Vi B vAr sida se med fortrijstan fram mot en dag - och r i tro den ej vara l h g t afliigsen - clb r l r litteratw ej Iiingre slid1 belastas med sQ mHnga omogna alster a£ ett missriktadt och osnndt Iciinslop junk.
1,. lA
3 Kvindelig Laeseforenlng i Kopenhamn firade d.
1. sistlidne olctober sitt 25-Brsju~bjle~uu.
For Dagnys liisare har denna tilldragelse ett siirskilclt intresse, ity ntt Kvindelig Lzeseforening k m i viss lneniiig anses harstamma frBn ~Stocklzolnu Lasesalong for damerr sBsom den nuvnrmde ~iisesalon- gen i sin tidigaste ungdom beniimncles.
Denna grundczdes, som be- lrant, for iner iin 30 kr sedan och Har genoln sitt; foredoine bidragit att ingifvn stiftar.innorna af Kvindelig Lzeseforening mod att soks bildn ett liisrurn for lrvinnor oclcs8 i Kopenhamn.
Men det vore en ofvedoppsgarning ntt hbr niirinare redogora for institutionens verlcsamhet, ty i f611.21 Brg.
af Dagny s. 98 finnes inford i n Iiistorilz Bfver dess upplzomst, utveclding och nnvarande stBndpunkt.
Blott nkgrn falrta m i tiU.iiggas.
.Kvindelig Lzeseforening iir egeatligen en ldnbb s o u sjdf viiljer sina medlem~nar.
Lokaleq Br sdedes ej oppen for allmiinheten.
- .krsafgiften iir 10 kr., nledlemsnntalet 1,100, bibliotelzet omlzring 16,000 band, tidningar och tidskrifter talrilza och till understod er- hklles i statsanslag 1,000 lir.
Brljgen.
Lokalen innehkller run1 for bok- utlBningen, IBsrum, studieruln och konversntionsrum.
I det sistnamnda f8r man sprklra och resonera, htilla samlcviim och foredrag, med ett ord ' vara lika pratsam, som man i de bBda mdra rnBste vsra stum.
PB grnnd af foretagets stora, frarnggng hyser man hopp om att framdeles Irnnne iaed detsarniix~ forella li.af6 och restauration till trefnnd och beliviimlighet for inknga foreni~lgensmedlemniar.
Man tror sig Bfven kunna oks aatalet nf friglatser for mindre be- lnedlude men vetgirigan lrvinnor.
For n$rveuaade finnas end&amp; 10 f~: iplatser, Inen vid j i b i l e u ~ s f e s t e skiinktes for detta iindamal om- kring 2,200 Irr.
Ifan hnr nnder .senare h e n pensionerat den, som hinge och nitiskt tjamt foreningen och under senaste hogtidigheten 11ar oclrsB pensionskassan okats med Btskilliga bidrag.
Foreningens styrelse ntgores ed 5 personer: froken S. Alberti,)) fqrmtind~; fru E. Gad, selireterare; froken)) Cand.
Nag.
D Margrethe Thiele, knssor; frolren E. Icimboe och holcen Amette Vedel, litteriira bitrgden.
Vid styrelsens sida stBr soln inspelctris froken Miiller, s o n d1tifrBn foreningens borjan stodt den lned rkd och dBd.
Att i en stsd med ej storre antal innevBnare Bn IC6penhnn-1n en lzvinlig liiseforening med 1, ' 100 nledleminar kunnnt .bildas, vittnar on1 en ova11Lig torst efter vetando och en lilrn.
ovndig enighet, organisationsformBga O C i ~ l ~ r d i g h e t hos stadens lcvjnnor.
IC~~inde- lig L~seforening 81. en foreteehe, son1 soker sin like &amp; tminstone i g a d a viirlden.
Eva Fryxell.
en.
laeliga historim ' Baraens Bi %desbc&amp; aE A lf retZ Bele1 * s7r elm, Teol. och Fil.
Doktor.
hin d,ldens sraprlse till lsraels utvandring u r Egypten.
HBft.
1: 50. nlt: ci l~t~iittel.
; cr for de s m i af HJ.
9.
F e m t ~ b o k e ~ 11111.
75 ijre.
Dta t ' ijr~glieiidu biickerna 1-1 filuias iifvcw att tillgii.
Ur sjalarnes lif.
H B ~ f.
5 iire, inb. '
1 kr.
Blad UP dapboken och minnet, aE G.
E. i Haft.
1 kr.
Unadlm soqgen.
NAgra drag n r en faders erfarcnlwt vid ett barns diid?
a f P 8 t.
i ~ Bwrgelwv.
Haft.
50 ore.
TJYjR g 7 ~ ~ ' ' B T 3 y f i?
,.
Beriittelsrr fiir helniuct och siiiidags- sltolrtll, sainlarltt nf L.
8.
Twdje serien, inattliallaudt: R hiif- ten, S: ris 17-21. incJ uts;; ijkt fina fiirg 1; 1ycksomslag.
Hela serien 1 kr.
Zelophads Dottrar.
En skudie kvinnofrcg,n efter bibcl,l af bIatT~ilcZu Boos.
Hgif: t.
25 ore.
K&amp;&amp;BZqg Hag$ (&amp; -.
.
-.
.
.. -.
.A) unpa: Beriittt !luer samlade af E.
K Audr,a ssrion, i n n ~ l i l l l ~ n d lliiftriia u i-12, illnntratiout,r, are 1iiiEte eller 60 iire pr wrie.
0 d l ~ppgilt ' $.
E t t ord till giEta och ogifts kvinnor af K O Wagjta8-Q ' mlrerl.
Haft.
25 ore.
-- .- &amp; f Idh ~~~x2b ..?
!bIhk ?k~ Den kristnr kninnms stiillning Vaggsprik i silfvertryck c / E n berattelse for modrar d Jhtliilcla BOOS.
.
Haft.
20 ore.
BibUi~tsk fir S: ris 76-83. h a irya heriittrlwr till psis 10.
15, 20 ooulr 5 ijrc p r styck.
, pb illustrerad kartong i flera olika for- mat och monster frgn 10 ijre till 1 kr.
p r st.
1 8 Humlegardsgatan 1 8 1 8 Gotgatan 1 8 Drottninggatan.
August Bergin &amp; C: o Magasin fir Sl~egzav &amp; Tafve~mmcw STOCKHOLM 22 Lilla Vaftugatan 22 qllm.
Telefoa 51 70.
Snis- 0th.
Knackebrod Drusdon JS04.
Bra~l~~scl~woig 1S !t6.
Biscuits o c h ' C a k e s Torkapparat for.
tviitt i hemmen de nytfigasfe och prydligasfe saker man kan hafva i eft hem, siiljas a " Ingenior E.
A. WIMANS Kontor och Specialverkstad Rikat ' l. 11 12.
.L&amp;st9na7ka9 * eqat~ 9, Sfoc7cltolm. '
Allm.
tel. 73 56.
Sjukskoterskor.
, med gocla betyg ofver genomghgna I.aroltnrser och utofvad praktisli ~ e ~ k s a m h e finnas t mmitlda &amp; Fredrilta-Bremer-For- bundets Byr&amp;, 54 Drottninggatan, 1 tr. Allm.
Tel. 48 16.
- 4 g;; s g i .......... .. &amp; el:::: ":: Tn - z u &lt; &lt; 2 c &gt; 5 3; si ?l: l; -; - +i;; 5 a .J: =.
.
L.
; .2, .I -- rn ru.
1: =: .&gt;: G - - - - - -- - - - - - - - -- - - Froms VeIocipeder fiir lierrnr ocll iln~nar iiro erkfntlt godn.
Alla slags vclncip11t.r I.el): 1rrtra+ hos I ' EI8 ET1tOrll.
Katttnlog gratis.
.Iliistera Sttr,ttrefsgutu.rr Xti, Stocki~oB.
: OBS!
Susnr o c h liuilvor emnt nnclra eggjern s l i p s.
.I BARNANGENS fijr antisep tiska Vademeenm munnens, findernas och hudens vard 117.
~ n.
~ P C Z; I I ~ S ~ iie11 (Ie me- rlic~inrl;: ~ aitkto~.itrtl * ~.
atfGlja I ~ v a r j e OBS.?
I t: t ~ g f r i l l 11: 15lia: I ' YI d t w ~ m i i~vgit: ~i vid K.
.Ktwol.
I~~?
; tittitt.t 111.
E: Al !l~~ui.st, I ' rufesaorn \ - i l l I ' lwlti l ' nivc ?rs~tc * t Hr Olof H R ~ - 11111rsr: ' I1.
I) ~ I I Y ' I I ~ C i I f ~ i i r ~ ~ l ~ k o d y n a l l ~ i k virl I ' ~ I I ' t~iversitc.t ~ L IIr 11.
Klfstrtknd.
Vademecum " t ' vcrtriiffar i bak- trririliirlaude o t - l l bnktrrichalnmande fiirnldxa 11rnrjtl annat i Ilandeln fiire- knimr~ail~lt!
o s k i ~ d l i x t ln~zn- O. tand- merlvl.
En fla.
; kaVademeeum innellPller ininat lika stor bakteriediidande och hnkterieh %n~mnnde fiirmAga som 30 v a n l i p ' i,-litcrfiaskor basta Aaeptin.
Se vidare den Btfiiljande Beskrifningen.
-.
P.
Stockholm, Aftonblndcts tryckeri, 1897.
